TV2 slog sidste års indsamling

Sidste uges TV kamp mod Cancer, den såkaldte Knæk Cancer uge blev som altid slutte af med et brag af en TV fest.

Bedst af alt blev der ydermere samlet ind som aldrig før.

TV2 og Kræftens Bekæmpelse fik således samlet hele 145,4 millioner kroner ind så Kræftens Bekæmpelse kan arbejde videre med deres forskning, forebyggelse og støtte til patienter og pårørende. 

Pengene der blev indsamlet ved “Knæk Cancer Live” der blev sendt lørdag aften, er igen “blandt de største indsamlede beløb i Danmark i de senere år og endnu højere end sidste års indsamling på knap 142 millioner kroner”.

Pengene der er blevet samlet ind, går i den forbindelse til 298 projekter inden for forskning, patientstøtte og forebyggelse.

Værterne hyggede igennem under lørdagens store live indsamlings show på TV2

Hos Kræftens Bekæmpelse er administrerende direktør Jesper Fisker, glad.

Han siger:

 -Hver tredje dansker får kræft, og det er derfor noget, de fleste af os på et eller andet tidspunkt bliver berørt af. Det har været en uge fyldt med bevægende, håbefulde og fascinerende historier. De mange patienter og pårørende, der gennem ugen har delt deres historier, er med til at give håb til andre og vise, at ingen skal stå alene med kræft, starter han og fortsætter.

 -Danmark har igen vist, hvor stærke vi er, når vi står sammen. Nu glæder vi os til at dele de mange penge ud til forskerne, der står klar til at sætte gang i en lang række spændende projekter, der kan være med til at sikre, at færre får kræft, og at flere overlever og får et bedre liv med deres sygdom, slutter han.

Læs også  Fræk lillesøster til VMD

Programdirektør, Lotte Lindegaard, er også godt tilfreds.

Hun siger:

 -Knæk Cancer har gennem årene gjort os klogere på kræft og har gjort det nemmere for kræftramte og pårørende at tale om sygdommen. Indsatsen mod kræft er en sag, der berører os alle, og Knæk Cancer er blevet netop den folkesag, som vi fra starten håbede på. I dag er det ikke nemt at skabe en begivenhed, der samler så mange, og der er god grund til stolthed hos alle de mange involverede i Knæk Cancer, slutter hun.

Du kan læse mere om Knæk Cancer her.