Discoverys reaktion

Vurderingen hos Discovery er at “.. YouSee’s adfærd er stærkt konkurrenceforvridende og diskriminerende..”

Som vi tidligere idag har været inde på det, er alle Discovery kanaler “historie” hos distributøren, YouSee.

En udvikling der tager 1,2 millioner husstande som “gidsler” i en krig der handler om priser på indhold.

Og nu hvor YouSee idag har løftet sløret for at alle Discoverys kanaler er ude af både de “faste tv-pakker” og “Bland Selv” pakkerne, mister mere end 1 million TV seere altså adgang til 11 TV kanaler. 

Ikke overraskende er Discovery endog særdeles ærgelig over udviklingen.

De mener fortsat at “..kunderne har været holdt hen i uvished, da YouSee fastholdt, at de stadig arbejde på at lande en aftale med Discovery…”.

Christian Kemp, adm. direktør i Discovery Networks Danmark siger

 -Realiteten er, at YouSee efter vores opfattelse ganske enkelt bruger deres dominerende markedsposition til at forsøge at skubbe os ud af det danske tv-marked. Vi har den seneste måned genoptaget forhandlingerne med YouSee i håb om at lande en aftale. Men YouSee har i deres tilbud gjort det meget klart, at de ikke ønsker at betale for vores indhold på rimelige og ikke-diskriminerende vilkår, starter han og fortsætter.

 -YouSee’s opførsel i hele denne forhandlingsproces, der har kørt siden foråret, har i vores optik været diskriminerende og konkurrenceforvridende. Faktum er, at vi ikke forlanger prisstigninger på vores indhold, og vi har af flere omgange forsøgt at komme med forskellige bud på, hvordan vi kunne lande en rimelig aftale med YouSee. Det står derfor meget klart, at YouSee forskelsbehandler os som kanalgruppe, da vi åbenbart er den eneste broadcaster med indhold, som de ikke vil betale en fair pris for, slutter han.

Læs også  Mere Gidseltagningen

Discovery har lidt modsat YouSee valgt at smække med døren.

Størrelsen slår således “..fast, at der stadig er mulighed for de mange YouSee kunder til også i fremtiden at kunne se Discoverys 11 tv-kanaler og dermed også fremadrettet vil kunne se både det danske landshold og OL i Tokyo i 2020…”.

Det eneste “.. det kræver (er) bare, at de skifter tv-distributør…”.

Christian Kemp fortsætter:

 -Selvom YouSee er markedsdominerende på det danske tv-distributørmarked herhjemme, findes der heldigvis en lang række andre tv-distributører i landet, som alle tilbyder vores kanaler – både i faste tv-pakker og som bland selv løsninger, slutter han og løfter dermed sløret for at Discovery fortsat ikke er ved at forlade markedet/landet, blot fordi at de – med et slag – mister (estimerede ) 130 millioner kroner om måneden fra årsskiftet.

Tallet “130 millioner kroner om måneden”, er et hurtigt gæt på hvad Discovery rent faktisk tjener på deres 11 kanaler, distribueret til 1,2 millioner husstande.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.