Så er endnu et år snart gået

TV2 Charlie, der er en kanal til det ældre publikum, kigger – sikkert sammen med deres seere – tilbage på endnu et år der er gået.

Et år der er gået fint med børnebørn, på de årlige ferier i de varme lande, og efter en – hæderlig – sommer, hvor det – mange gange – var nødvendigt at ty til varme drikke i Orangeriet.

Alt sammen noget Louise Wolff og Andreas Bo med stor sandsynlighed ikke kommer ind på, når de her den 1. december er værter i TV2 Charlies “Året der gak”, der ..”hylder satiren og humoren med alle dens farver og facetter”. 

I et nyt “awardshow”, hvor nogle af “Danmarks skarpeste, frækkeste og sjoveste personer underholder på scenen”.

Som enkelte måske har overset det, var 2019..”præget af sjove, seriøse og mærkværdige personer og begivenheder”, som seerne nu kan “se frem til” at gense, suppleret med masser “af grin og humor med bid i”.

Værterne glæder sig til showet på TV" Charlie

Det er med andre ord blevet tid til et “nyt stort satireshow båret af et humoristisk tilbageblik”, i følge programdirektør Lotte Lindegaard, der uddyber:

 -Vores seere interesserer sig for, hvad der sker i Danmark, og nu samler vi op på den politiske dagsorden på Charlisk manér – selvfølgelig med et glimt i øjet. Vi har en masse dygtige komikere og satirikere herhjemme, som vi gerne vil give en endnu større platform med “Året der gak”. På den måde vil TV2 Charlie være med til at hylde og styrke den brede danske satire, slutter hun og bliver suppleret af Andreas Bo.

Læs også  Ældre TV seere indsamlede 38,1 millioner

Han siger:

 -Det er sjovt, at vi laver et show, som samler komikken og går sammen om det, vi griner af. For vi har brug for at grine af noget og et fælles forløsende smil, som samler os, starter han og bliver suppleret af Louise Wolff.

Hun siger:

 -Det er en fed udfordring at være vært på et show, der rummer en bredde og viser noget af al den satire, der er lavet gennem året. Det er i humoren, at vi har noget til fælles, og satiren afspejler med sin absurditet det land, vi lever i, slutter hun og henviser til at seerne blandt andet kan opleve  “nogle af Danmarks sjoveste og skarpeste entertainere og komikere”, som eksempel City Singler, Linie 3, Jan Hellesøe, Lasse Rimmer, Vicki Berlin, Mikkel Schrøder og Trine Gadeberg.

Du fik fat i at der er tale om et awardshow, ikke.

Derfor vil der i løbet af udsendelsen blive uddelt ..”flere priser til dem, der har fortjent en ekstraordinær hyldest i humorens tegn”.

Og nu hvor priserne bliver uddelt sammen med blandt andet Svikmøllen, har du gættet det.

Det bliver ret morsomt, hvis du er til denne type humor.

Louise Wolff forklarer videre:

 -Jeg griner for eksempel, når min datter slår en prut og selv synes, det er det sjoveste i verden. Det er helt banalt og latrinært. Og på den anden side griner jeg af sådan én som Kirsten Birgit, en absurd sandhedssigerske, der på en raffineret måde fortæller noget om den tid, vi lever i, starter hun og bliver suppleret af Andreas Bo.

Læs også  Meget mere Sygeplejeskolen

Han siger:

 Jeg griner som en sindssyg, når Bobby fra “Team Easy On” skider i swimmingpoolen – det, synes jeg, er det sjoveste. Eller Frank Hvam, der lægger en lort i kattebakken. Jeg kan dø af grin over det, slutter han.

Som vi forstår det, er der tale om et live show, der bliver sendt direkte.

Showet bliver også sendt på TV2 Play.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.