Nye high output Lightstar LED lamper

Kineserne er som bekendt kommet.

Og selv om at pænt meget af det de tilbyder er sådan lidt pling plang agtigt, er det billigt, hvorfor mange falder for fristelsen.

Sidste nyt på den front, er en Lightstar Luxed 4-LM-H Led Bi-Color Spacelite, der er en 720 Watts lampe, der både kan bruges som Spacelite, eller som kæmpe lampe, der har et output på vilde:

11000 lux 3 meter

6000 lux 4 meter

4000 lux 5 meter.

Som du har gættet det, er de teoretiske specs, lige som du havde håbet på.

Ny kinalampe der kan det der med lux - 11000 på 3 meters afstand

Output er rent og oppe på CRI 95, der kan justeres fra 0-100 procent i alt fra 2800K til 6500K.

Der er indbygget DMX 512 support Lumen radio protocol, LCD control og endelig software kontrol, så den kan komme op i loftet og bliver der.

Og nu hvor der også er support for 48 volt DC, har du gættet det.

Den fungerer i studiet, og kan tages med på location.

De mange watt koster – som det eneste sted – på vægten.

Enheden vejer således 23 kilo, hvilket ikke kan overraske.

Bedst af alt ser det ud til at du kan købe den idag, til vilde 2590 Euro, hvilket – ærligt talt – er sygt billigt, for 11000 lux på 3 meters afstand.

Læs også  Nærmest intet ude om Scorpio FFAen

Lampen er fortsat så ny at den bliver vist frem på Interbee2019 i disse dage.

Der kan du også opleve en Luxed-S Led Bi-Color Spotlite, der ser ud til at være et enkelt hoved fra Lightstar Luxed 4-LM-H Led Bi-Color Spacelitet.

Til gengæld koster denne lampe bare 999 Euro for 180 Watt, der kan leve af et enkelt batteri, som du kan se det på billedet.

Desværre er dette batteri et af de nye 26 volt V lock batterier, som du omvendt problemfrit kan finde på sitet der sælger disse lamper.

Den største af de her Spacelites er en 2160W lampe, der – i princippet – burde kunne levere 3X 11000 lux på 3 meters afstand.

Prisen for denne er 6690 Euro. 

News shooter har besøgt producenten på Interbee

Lightstar LUXED-4 – Interbee 2019 from Newsshooter on Vimeo.