Streamerne skal til at betale

Tilbage i juni 2019 besluttede RV, SF og EL at “regeringen vil tage initiativ til, at streamingtjenester bidrager mere til danskproduceret indhold”, og det er så ellers ved at tage form.

De mange streamere, der fylder de mange lokale kunder med indhold, betaler jo ikke for at bevare den danske filmskat.

Og det synes RV, SF og EL og regeringen altså at de skal.

Derfor har de hyret Deloitte til at regne på hvordan og hvor meget de der streamere – der omsætter for mere end 375.000 kroner om året – skal betale for at gøre det her i landet.

Streamere skal til at betale - Deloitte har regnet på det hele

Det hele er blevet til en 42 sider lang rapport, fuld af ekstremt underlige udregninger og en masse, der kan opsummeres til en ” rapport”, der kan “bidrage med nyttig viden forud for de kommende medieforhandlinger”.

Kulturminister Rasmus Prehn siger:

 -Danske medier og dansk indhold udfordres af internationale aktører, der spiller en stadig større rolle herhjemme. Det hænger blandt andet sammen med danskernes streamingforbrug, der fortsætter med at stige –  også her spiller udenlandske medievirksomheder en stor rolle, starter han og fortsætter.

 -Med rapporten får vi ny brugbar viden, som kan bruges i forbindelse de kommende forhandlinger om et nyt medieforlig, hvor regeringen bl.a. vil pålægge streamingtjenester at bidrage til dansk indholdsproduktion. Det er kun fair og rimeligt, at udenlandske streamingtjenester bidrager mere til dansk indhold, slutter han.

Læs også  Ny VLAK TV kanal bliver en slags retro dk4 uden budget

Rapporten er så ellers ude med – noget der ligner – to modeller for hvordan de udenlandske streamtjenester skal til at betale for at operere på det lokale danske marked.

Det ene version er en såkaldt “investeringsforpligtelse”, der skal “pålægge streaming udbyderne på egen hånd at investere direkte i dansk indhold”.

Noget vi netop har oplevet at HBO var igang med, lige indtil de ikke var det mere.

Et bud kunne være at årsagen til at de dropper endnu et remake af “Pelle erobreren” såmænd bare er at historien ikke er tidssvarende.

Igen, der kan også være mange andre årsager.

Vi kender dem ikke, da det eneste HBO har været ude og sige er at de er meget kede af det.

Den anden model er en såkaldt “bidragsforpligtelse”, hvor streamere som DRTV, TV2, Viaplay og Cmore der jo alle er streamtjenester, betaler ind til en fond, hvor “udbydere og producenter efterfølgende kan søge om støtte til at producere dansk indhold”.

Igen.

Der er mere eller mindre ikke blevet produceret meget andet end “Rain” til ren stream, så gad vide om den fond ikke ender med at have et herligt overskud, som ingen vil have en del af.

Uanset hvad er det hele noget der først skal diskuteres når regeringen  går igang med at revidere det medieforlig, som LA fik til at ligne netop den hævn, DF håbede på.

Læs også  TV2 på vej med Kriger

I den forbindelse har partierne bag den eksisterende medieaftalen for 2019-2023 allerede besluttet at “udbydere af streamingtjenester” skal investere i dansk indhold.

Heldigvis er der mange typer af streamere.

Den de fleste kender, kalder Deloitte for VOD tjenester.

Disse er – som eksempel og i følge Deloitte – Netflix og DR, der ydermere også er VOD-producenter. 

Sådanne VOD-leverandører har – typisk – deres egen tjeneste.

Stofa og C More er også VOD-leverandører. 

Blockbuster og iTunes or omvendt TVOD-leverandører, der sælger film og adgang til samme.

 sælger forbrugsbaseret adgang til konkret indhold, for eksempel adgang til at se en film. 

Telmore er ikke præciseret, men – som du sikkert er klar over det – sælger de – blandt andet –  Telmore Play, der er et produkt der giver adgang til HBO Nordic, ViaPlay og TV2 Play. 

Dermed er det klassiske SVoD ( subscription video-on-demand )blevet til VOD hos Deloitte.

Og når vi nu er igang, skal hele tiltaget tage hensyn til AVMS-direktivet, der er en EU ting, der har “til formål at sikre den frie bevægelighed af audiovisuelle medietjenester i EU, beskytte forbrugere samt fremme kulturel mangfoldighed og mediefrihed”.

Et tiltag der blev revideret så sent som i 2018, hvor der blev “åbnet mulighed for, at medlemsstaterne kan anmode medietjenesteudbydere om at bidrage finansielt til europæisk indholdsproduktion”. 

Læs også  DR ser tilbage på 20017

I forhold til dette direktiv, vurderer Deloitte at vi har 41 streamtjenester her i landet og at de tilsammen omsatte for omkring 4 milliarder kroner i 2018.

80 procent af omsætningen findes hos DR TV, Netflix, TV2 Play og ViaPlay. 

Deloitte vurderer videre at public service-virksomhederne står for mere end halvdelen af den samlede omsætning på det danske streamingmarked. 

Dermed er det tæt på at en hver form for afgift bliver en afgift som DR og TV2 kommer til at betale, med mindre at regeringen vil forskelsbehandle PBS TV, uanset hvor kommercielt det er.

Du kan læse rapporten her.

https://kum.dk/nyheder-og-presse/pressemeddelelser/nyheder/rapport-kaster-lys-over-det-danske-marked-for-streamingtjenester/1/1/