JVC Roadshow i næste uge

Nu er vi sikkert pænt mange der – i en del år – har spekuleret over hvor pokker JVC egentligt blev af.

De har jo været der, hele tiden, og – mere eller mindre – udvikler gear ganske som alle andre.

Her på siderne har vi – over årene – løbende holdt øje med deres nyeste gear, hvor specielt kameraer der er “connected” ser ud til at have denne producents fokus.

Nu kan du så ellers selv finde ud af om de er “connectede nok” til at de er relevante for dig, og jeres butik eller ej.

På samme måde er der – mere eller mindre – kun en enkelt, med “sidekick” producent af PTZ kameraer her i landet.

Igen.

Her ser det også ud til at JVC er med fortsat.

Om deres specs på dette udstyr så er nok til jeres forretning, kan du – igen – først finde ud af den 26. og 27. november.

Jamen hov, det er jo lige om snart.

Nemlig.

Så du må lige få kontaktet MedieTek eller Next, alt efter om du vil være med i Aarhus eller i hovedstaden.

Det hele starter uanset i Aarhus, hvor JVC Roadshow og & Camera Workshop, kigger forbi MedieTek fra noget der ligner 11 til klokken 16.

Læs også  De store forklarer IP og SDI

Og selv om at det ikke kan undre, har de blandt andet connectede kameraer med, PTZ gear, der kunne være relevant.

Og så er der altså også alt fra grading til konventionelle production monitorer, der håndterer op til 100% DCI-P3 og 84% ITU-R BT.2020 color gamut, som eksempel.

Noget John Kelly fra JVC, der er ekspert på det meste JVC, helt sikkert kan fortælle mere om.

Herunder at prisen på en 31 tommers grading monitor i 4K er nede på cirka 60K kroner. (web site pris) og dermed sikkert både uden moms og import. (en 24 tommers HD production monitor koster under 20K )

JVC skulle ydermere være gået ind i IP workflow markedet, hvilket potentielt kunne tænkes at være interessant da der jo er en masse dimser i det marked, der – kan hedde hvad som helst – men som godt må fungere ugen efter du investerede.

Er du ikke lige i nærheden af Aarhus, kan du dagen efter, den 27 november kigge forbi film- og tv-produktionsuddannelsen, på Next der befinder sig på Rebslagervej 11.

Vidste du ikke at MedieTek bor på Rudolfgårdsvej 1A, er det så der hvor du ser sidste nyt fra JVC i næste uge, hvis du altså vil kigge med i Jylland.

Læs også  JVC har gjort det ingen troede var muligt

Vi gætter på at det er MedieTek der arrangerer begge steder.

Så hvis du vil købe noget, må du lige tage en snak med Thomas eller en af de andre fra MedieTek.

Du møder bare op. Der er skilte der viser vej.

Her lige en promo for deres connected koncept serie