TV2 lidt mere for annoncørerne

Nu hvor der netop har været Media Talk 2020, kunne TV2 forklare fremtiden til deres annoncører.

Dem der kigger med – på TV2 platformene – skal betale “flere gange” for at få lov til at se det indhold de vil se på koncernens kanaler.

Først skal de betale for at få adgang.

Så skal de se en masse reklamer.

Og kontaktes – nærmest – direkte, via det sidste nye, Addressable TV mindset, der er målrettet netop den gruppe af seeere der ser med nu.

Dermed er “TV” ikke rigtigt længere TV, men et “datadrevet produkt”, hvor content kun eksisterer for at underholde de kunder, der er parate til at købe det de ser i reklamerne.

Egentligt ikke overraskende, og så alligevel.

TV2 satser hårdt på Addressable TV i 2020 hvor kunderne bliver mødt med væsentligt flere reklamer på mange nye måder

Vi er nok en del pænt naive TV folk, der gik og troede at det handler om at skabe indholdet, og så ellers underholde, informere eller hvad det nu er for en afdeling vi arbejder i, i disse dage.

Såden ser det bare ikke ud, oppe fra TV helikopteren.

Her skal der tjenes penge.

Formodenligt fordi annoncørerne jo også skal tjene penge til deres kunder, og da de forlanger “garanti” for at annoncerne virker, og får solgt en masse yogurt som i 99F, er det blevet en business med skarpe hjørner.

Læs også  TV2 på vej med bunker af drama

Peter Olafsson, der er salgsdirektør for TV2 Reklamesalg, kunne på Media Talk 2020 fortælle om de nye muligheder for annoncørerne, der fra årsskiftet vil kunne målrette deres kampagner endnu til kunderne/seerne. 

TV2s annoncører får i 2020 konkret adgang til mere end én milliard målrettede reklamevisninger på TV2 Play, hvor de kære kunder altså ikke vil kunne undgå reklamer der er specielt relevante for dem, baseret på deres gerninger på tjenesten, suppleret med alt den anden information TV2 har samlet om kunderne.

Hovedbudskabet på Media Talk 2020, var i det hele taget af TV2 Play skal vokse og at det er der annoncører bør kigge hen, i 2020.

Peter Olafsson, forklarer Addressable TV:

 -Addressable TV handler om målrettethed, og det hele starter med volumen. Jo mere volumen, jo større og mere differentieret base kan vi stille til rådighed for annoncørerne, hvor de kan udvælge lige præcis de kontakter, som måtte være relevante for netop deres budskaber. Selv en meget målrettet kampagne skal jo trods alt have en vis størrelse, før det flytter noget, og derfor er vi glade for, at vi næste år kan tilbyde én milliard målrettede reklamevisninger på TV2 Play, starter han og fortsætter:

 -Med én million danskere (500K kunder der må se med på 2 platforme, red. ), der nu har adgang til TV2 Play, har volumen på tjenesten nået et omfang, der er interessant, uanset om man som annoncør kombinerer traditionelt TV og Addressable TV for at optimere dækning i målgruppen, eller om man bruger Addressable TV som stand alone, slutter han.

Læs også  Leder du også tit efter tal

I den forbindelse har TV2 udviklet en masse software der kan måle og tracke kunderne og deres gerninger på diverse TV2 platforme.

Der bliver således samlet 150 millioner såkaldte datapunkter ind om dagen, der skal måle på brugervaner reelt om content er målrettet nok til kunderne.

Peter Olafsson forklarer:

 -Igennem de seneste måneder har vi i samarbejde med Microsoft arbejdet på et nyskabende projekt, hvor vi sammen har kigget ned i maskinrummet på TV2 Play og ikke mindst på den forbrugsdata, vi opsamler på tjenesten. Det handler om en datamængde på omkring 150 millioner datapunkter om dagen, forklarer han videre.

 -For at kunne levere endnu mere præcist i forhold til den ønskede, primære målgruppe, har vi brugt avancerede dataværktøjer for at identificere mønstre som fx hvor mange, der er koblet op på husstandens abonnement, hvilket indhold, der ses i husstanden, på hvilken enhed, og hvor seningen sker rent geografisk, slutter han.

Målingerne vil i den forbindelse blive til flere lover Peter Olafsson.

 -De foreløbige resultater har været meget positive og viser en markant øget præcision i målretningen mod de enkelte medlemmer i en given husstand. Den meget præcise indsigt i vores mange brugeres reelle adfærd giver et stort løft til vores videre produktudvikling, hvor vi nu for alvor kan skrue op for lanceringen af endnu flere forskellige datadrevne produkter, slutter han.

Læs også  DR seere ser sidste år igen

Det vil fra årsskiftet være muligt for annoncørerne at måle på deres Addressable-kampagner på TV2 Play med de nye værktøjer.