TV2 hitter blandt de 21-30-årige

Nu skulle man jo ellers ikke tro at TV2 kunne få et ben til jorden, i den unge målgruppe.

Dertil er deres forskellige platformes indhold for målrettet andre målgrupper.

Der er dog en nylig undtagelse, nemlig “Kemohjerne”, der er en serie produceret til TV2 Play med støtte fra Kræftens Bekæmpelse.

Serien er ydermere netop udtaget til The Sundance Film Festival i kategorien “Indie Episodic”, hvor kampen ellers er enorm.

Bag serien, finder den interesserede Kristian Håskjold, der har en baggrund fra Super16-talentet, der siden har klippet “Ternet Ninja”, ganske som han har været inde over “En værdig mand” og “Forever Now”.

TV2 Play hitter med Kemohjerne blandt de unge seere - der nu er nomineret ved Sundance

Kristian Håskjold og Johan Wang produceret serien for Splay One, der efter sigende skulle have planer om flere serier.

Nicolai Nybo Hansson, der er en af TV2s Knæk Cancer-redaktører siger:

 -I forbindelse med Knæk Cancer-ugen er vi altid på udkik efter nye måder at fortælle de svære sygdomshistorier på, der vil kunne hjælpe os til at nå nye og særligt yngre målgrupper. Fiktion har længe stået på ønskelisten, og med ’Kemohjerne’ fik vi endelig mulighed for at vise fiktion til en overkommelig pris. “Kemohjerne” tilførte vores programportefølje nogle helt nye facetter og gav os mulighed for at kombinere både store følelser og humor i en mere ungdommelig fortællestil. Og serien viser også, at fiktion ikke behøver at være dyrt og stort anlagt for at kunne bidrage med de stærke historier, starter han og bliver suppleret af Mette Birk, der er strategisk publiceringsspecialist i TV2 Programplanlægningen.

Læs også  DR prøver med reality

Hun siger

 -“Kemohjerne” har særdeles godt fat i de unge seere, idet en overraskende stor andel af seerne tilhører den ellers svære målgruppe af 21-30-årige. Noget tyder på, at de unge seere tilmed har været glade for dét, de så. Der er nemlig en flot fastholdelse fra episode til episode, og ikke mindst er der færre, der springer fra undervejs i en episode sammenlignet med andre programmer af samme karakter, slutter hun.

Kristian Håskjold er også glad.

Han siger:

 -Jeg er helt utrolig stolt og glad over, at “Kemohjerne” får lov at blive præsenteret for publikum på Sundance, som er en af de vigtigste filmfestivaler i verden. Med serien har jeg, inden for fiktionens rammer, ønsket så autentisk som muligt at skildre, hvad de fysiske, psykiske og sociale konsekvenser er af at gå igennem et kræftforløb. Jeg ser udtagelsen af serien som en kæmpe anerkendelse af, at jeg i samarbejde med det dygtige hold er lykkedes med at få formidlet det svære indhold, så det vinder genklang hos andre mennesker, slutter han.

Seriens handling er baseret på en række samtaler med kræftpatienter og personale på Rigshospitalet.

Adam Ild Rohweder har den ledende rolle og det er fortsat muligt at se serien på TV2 Play, hvor den ligger indtil  videre.

Læs også  DR Undervisning lever stadig

Det er muligt at læse mere om de 74 nominerede serier her, der er blevet valgt ud af 10.397 tilmeldte produktioner.