Så streamer dit Z90 og NX80

Sony bruger tiden her sidst på året på at opdatere et par af deres sikre heste/VJ Cams.

Har i således investeret i en bunke HXR-NX80 eller PXW-Z90 camcordere, er her godt nyt.

Sony opdaterer nemlig disse kameraers firmware, så de nu kan streame, via det som Sony kalder for deres Simple Live Streaming service.

HXR-NX80

Som vi forstår det, betyder den nye firmware at disse to kameratyper kan streame direkte til Internet eller til en “Simple Live Solution” mikser som MCX-500, der er en multikamera billedmikser, der – igen som vi forstår det – kan tage et par kameraer ind (SDI/HDMI ) og så ellers streame et “klippet” master signal videre.

Sikkert er det at du – nu næsten uden problemer – kan streame direkte til Vimeo, YouTube eller Facebook, hvor mange kan se med, med enten et eller flere kameraer.

Norbert Paquet, Head of Product Management for Sony Professional Solutions siger:

MCX-500 billedmikser

 -The introduction of Simple Live Streaming for the HXR-NX80 and PXW-Z90 streamlines the overall workflow, from shooting to live distribution. Equipped with Simple Live Streaming, the camcorders will have online sharing features, further empowering content creators to concentrate on what they do best – storytelling on the go, slutter han.

Som vi forstår det, er det smart at montere en RM-30MP remote commander, på det enkelte kamera, hvis der kun skal streames fra en enkelt kamera.

Læs også  EVA feberen raser
RM-30MP remote commander

Skal der klippes mellem flere, er det – synes Sony – smartere med en MCX-500 der kan tage kamera signaler ind via SDI eller HDMI, og så ellers forestå livestreaming til sociale medier.

Firmwaren kom ud idag/igår, alt efter hvor på kloden du befinder dig.

Her en promo for de kameraer der nu kan meget mere.