Canons nye flagskib kan video

Rygterne intensiverede sig i sidste uge, hvor alt og alle pludselig kunne fortælle at Canon 1D X Mark III var nært forestående en premiere.

Nu er nyheden så landet, og kan bestilles for 60.400 kroner med moms og en kortlæser der bliver endog særdeles nødvendig hvis der skal optages video.

Nyheden brænder nemlig et 256GB CFast Express kort af på 13 minutter, hvilket hænger sammen med at Canon har droppet alle forbehold, og nu lader dig optage RAW 12 bit internt i 5,5K, hvilket du så selv kan “konvertere” til de 4K – eller UHD – der kan ses på et TV.

Dermed ser det ud til at der endelig kom en efterfølger til Canon 1D C, der kom der tilbage i marts 2013, efter en annoncering i april året før.

Folk der forventer at bruge et Canon 1D X Mark III til at fotografere med, er såmænd også godt i stand.

Canon 1D X Mark III ser ud til at have en række spændende features til video herunder 12bit RAW

Det er muligt at bruge autofokus på flere måder end det var muligt før, ganske som at der nu er endnu flere fokus punkter og garanti for skarphed, selv ved lave lukkertider.

Det er og bliver dog videodelen, der løber med opmærksomheden.

Specielt nu hvor alle er ude med mindst et Full Frame videokamera.

Der er dog – vist nok – ingen der overgår Canon i båndbredde, eller dataforbrug.

Læs også  Zeiss på vej med Supreme Prime

256GB ( CFexpress 1.0 type B koster cirka 4500 med moms ) på 13 minutter er omkring 1800 Mbit/s ved 25 fps og 2600 Mbit/s ved 50/60, hvorfor det – reelt – er datamæssigt smartest at optage i 25 eller 30 fps, hvis det er den framerate slutproduktet ender i.

Og selv om at det er i småtingsafdelingen, sparer du faktisk lidt plads på kortene ved at skyde 25 fps, i forhold til 50 ditto.

Kameraet kan på videosiden optage i RAW 5.5K som den højeste opløsning, der er i 5472 x 2886 pixels.

Det spiser som pointeret kort som bare pokker.

Kan du leve med ALL-I, findes der en række båndbredder du kan optage ALL-I, i.

Herunder i 400Mbit/s eller i 150Mbit/s.

Der er også et utal af andre opløsninger, der varierer med alt fra kompression til container.

Vigtigt her er er MPEG4/HEVC med Canon Log er i 10 bit, mens MPEG4 AVC/H.264 er i 8 bit.

Er du i tvivl må du læse manualen.

Eller bare optage ekstern, hvilket ser ud til at være muligt i YCbCr 4:2:2, 10-bit BT2020 med Canon Log.

Dette sker via HDMI, hvilket – burde betyde – at du kan optage på alle moderne monitor/recordere.

Bedst af alt ved det nye flagskib fra Canon er at muligheder med RAW og Full Frame optagelse, er at hovedparten af ellers kendte moire og væltende linjer, vil være fraværende, da billederne ikke er “pixel binnede”. (pixel binning)

Læs også  Panasonic "snyder" lidt

Og så ser det ud til at nyheden – sådan lidt opsummeret – er på vej til at overhale Sony, da de fleste (video ) specs på nyheden både tilbyder højere bit rates og båndbredder.

Om det så er nok til at få dem der har skiftet til de lettere, mindre – og nu langt billigere end Canon – spejlløse, til at skifte tilbage, må fremtiden vise.

I forhold til behov for at skyde slow motion og andet, er dette også muligt.

Som vi læser det, kan du skyde HD i op til 4x UHD/DCI, altså i op til 240 fps.

Noget tyder dog på at der er lidt problemer, hvorfor SloMo er begrænset til 180 fps, indtil videre.

Når det er på plads, er det store spørgsmål så hvor nyheden passer ind i en verden, der – her på det sidste – “er gået Full Frame”, og det til priser, der – mere eller mindre – er i omegnen af dette nye flagskib.

Igen.

Fordelene ved at investere i et “fotografi apparat”, der også kan video, kan have sine fordele, hvilket – omvendt – også er tilfældet for de videokameraer der er FF.

De fleste video kameraer kan jo også skyde stills idag, i overbevisende kvaliteter.

En klar fordel ser dog ud til at være muligheden for at kunne skyde 12bit internt allerede fra day one, med dette EOS-1D X Mark III.

Læs også  Skyen har en stor fremtid

Det er mulig at læse mere om nyheden hos Canon her

Her en promo