Tid til Zulu Awards 2020

Er du til Zulu indhold, har du sikkert allerede købt billet til det kommende Zulu Awards 2020, der både kan opleves på TV, og ude i virkeligheden.

En virkelighed du kan købe entre til.

Er du til det show, kører bussen den 13. februar, hvor der for 13. gang afholdes Zulu Awards show. 

Du ved der hvor en række priser gives til årets mest populære artister og andre kendte.

I bedste stil er værten også kendt.

Det bliver nemlig Dar Salim, der i stedet for at spille en rolle, spiller sig selv.

Han siger:

 -Det er første gang, at jeg skal være vært, så jeg er virkelig på udebane med alt. Men det er faktisk netop en af grundene til, at jeg sagde ja, starter han og fortsætter.

Her Zulu Awards 2019 der fejrede Dar Salim

 -For mig er Zulu Awards Danmark største awardshow. Det er det eneste show, som på den måde hylder artister i alle genrer, og det særlige er jo, at det ikke er en fest for branchefolk. Showet samler os alle, og det kan jeg rigtig godt lide, slutter han.

Festen kører i K.B. Hallen, der lige om snart ligner “Zulu Awards 2020”, hvorefter det er blevet tid til Dar Salim, og til dem der har købt billet.

Potentielle højdepunkter er der nok af, bedst understreget af at årets vært året før er blevet hyldet med hans “helt egen sang”.

Læs også  Snart tid til Zulu Awards 2019

Han siger:

 -Folk har været vilde med det, og jeg har måtte lytte til mange Dar-sange i løbet af året. Jeg tror, at folk godt kan lide, at vi hylder hinanden og overrasker positivt, især når det er gjort med et glimt i øjet og så gennemført, som Zulu gjorde det sidste år, slutter han.

Zulu-redaktør Asger Schønheyder, glæder sig også og siger:

 -Sidste års hyldest af Dar endte med at være helt magisk, så vi tænkte, hvorfor ikke tage noget af den magi med ind i 2020, starter han og fortsætter.

Billedet er fra promoen for Zulu Awards 2020

 -Dar er ikke bare en af de mest cool skuespillere, vi har herhjemme. Han er også sjov og fuld af overraskelser. For eksempel viser det sig, at han har overraskende meget rytme i kroppen. Det glæder jeg mig til, at han skal dele med alle os andre. Og så er der også noget med et fuglebur, som publikum og seerne derhjemme godt kan begynde at glæde sig til, slutter han.

Selve showet, handler som altid om at uddele en række priser.

Der bliver således i løbet af festen uddelt 12 priser, der blandt andet går til “Årets danske film”, “Årets par” og “Det vi alle sammen grinte af”.

Som tidligere er det – mere eller mindre – kun folk der allerede ser og bruger Zulu der har stemt, da det hele er blevet afstemt på zulu.dk, hvorfor dem der vinder – i det mindste – er meget populære der.

Læs også  TV2 Echo hitter mener TV2

Dar Salim fortsætter:

 -Den Zulu Award, jeg modtog for “Underverden”, betød meget. Den er jeg rigtig stolt af. Det er altid stort at få en pris, men man bliver ekstra varm om hjertet af en ægte publikumspris. Det er jo publikum, vi laver film til, så at de gider se de ting, jeg laver, og de ovenikøbet kan lide det og anerkender mig med sådan en pris, er stort, slutter han.

De nominerede er hemmelige frem til den 27. januar hvorefter alle kan stemme løs på zulu.dk.

Showet optages den 13. og sendes den 16. februar.

Her en promo for showet.