Socialdemokratisk Mediepolitik

Weekenden bød på lidt af en oplevelse.

Socialdemokratiet ser nemlig ud til at have besluttet sig for at mene noget i forhold til danske medier.

Og så ellers tage disse holdninger med til fremtidige forhandlinger, der som bekendt inkluderer en – potentiel – heftig revision af det eksisterende medieforlig, hvilket dermed åbner op for en kedelig trend, hvor partier der er uenige med et flertals mediepolitik, laver den om, i det sekund de får fingre i magten.

Hvad er det så Socialdemokratiet vil revidere?

Kulturminister Joy Mogensen siger:

 -Mediepolitikken har i en årrække været præget af stor usikkerhed og politiske løsninger, der ikke leverer de svar, som fremtidens mediebrugere efterspørger. Det er uholdbart. Regeringen har en ambition om, at dansk public service skal styrkes – ikke mindst for vores børn og fremtidige generationers skyld, starter hun og fortsætter.

 -I regeringen ønsker vi derfor at diskutere, hvordan vi løser en række udfordringer, som vi ser som helt centrale. For det første har medievirkeligheden ændret sig på meget kort tid – og den kommer til at blive ved med at udvikle sig. Vi skal sørge for at fremtidssikre de danske medier, så de møder danskerne med indhold på de platforme, hvor de er. For det andet skal vi sørge for at passe på vores børn, når de sidder foran deres skærme. Børn og unge er storforbrugere af kommercielle internationale medietjenester. For det tredje er de regionale og lokale medier under økonomisk pres – ikke mindst på grund af de udenlandske techgiganter, som støvsuger de lokale markeder for annoncekroner. Det kan vi som samfund ikke holde til, for det går ud over sammenhængskraften og fællesskabet, hvis de lokale medier forsvinder, slutter hun.

Læs også  DR synes du skal synge lidt mere

Noget tyder dermed på at DRs skal skæres lidt mindre, ganske som at der skal “ske et eller andet” for børn, på medieområdet.

Det forsigtige “fremtidige generationer”, kunne betyde at det handler om de yngste, nu hvor omkring 9 ud af 10 unge, op til 31 år, totalt har droppet DRs TV, i følge den nyeste medieforskning.

Kulturministeren er ydermere også inde på de “mange udviklinger på det globale medie område”.

Her handler det om at “..danskerne forlader de traditionelle medier til fordel for nye platforme”.

En udvikling der som bekendt er 10-15 år gammel, og som først nu registreres, da +75 år nu også streamer.

I den forbindelse havde det klædt Socialdemokratiet og Kulturministeren at udvikle mediepolitiken, i stedet for at putte gaffatape på, de steder hvor vandrørerne er flækket på langs.

Igen.

Regeringen ser ud til at være endog meget fokuseret på børn.

Derfor ærgrer det Kulturminister Joy Mogensen at “danske børn bliver eksponeret for mere og mere kommercielt og reklamebåret indhold”, hvilket – igen – er en nu snart 30 år gammel historie, da både TV2 og TV3 kanaler og platforme har sendt kommercielt indhold målrettet børn, ud over reklamerne, siden 1988.

Ministeren ser slutteligt ked af at de “lokale og regionale medier er økonomisk udfordrede”.

Læs også  TV2 vil bryde lange programmer

Det vil hun også gøre noget ved, mens resten af befolkningen fortsat ignorerer netop de lokale og regionale medier.