TV2 starter Årgang 0 forfra

De seere der her de sidste næsten 20 år har fulgt med i de mange “Årgang 0”-programmer, når ikke som – måske forventet – at opleve at formatet bliver 20 år gammel.

I stedet må de nøjes med at det “kun” bliver “små tyve år gammelt”.

Heldigvis står produktionsselskabet Warner, der har arbejdet med formatet siden 1999 parat med et nyt format, nemlig “Årgang 2020”, der er en “helt ny TV2 dokumentarserie”, der allerede er gået i optagelse.

Dermed kan faste seere nu igen se frem til et utal af fødsler, dåb’er, konfirmationer, og med lidt helt en pose 20 års fødselsdagsfester.

Formatet har gennem tiderne modtaget blandt andet TV prisen 2003 for “Årets dokumentarserie” og Billed-Bladets TV-Guld-særpris i 2018 til et journalistisk værk.

Jan Bacher Dirchsen og Stephanie fra “Årgang 0”

Der har i snit været 948.000 seere til seriens mange episoder, men ikke mere.

Sidste program blev sendt den 30. januar.

Dermed er det nu snart tid til “Årgang 2020” der fra engang næste år ruller over skærmene, fuld af par der i Q1 2020 føder børn, og laver en masse andet med deres familier.

Producent Jan Bacher Dirchsen forklarer:

 -“Årgang 2020” er ikke en almindelig tv-serie, men en ambitiøs føljeton om familie- og hverdagsliv, som det vil udspille sig de næste 18 år. Om alt går vel, er det et projekt, der først slutter i 2038, og det er jo totalt science fiction. På en måde er det en ældgammel historie, som bare bliver ved med at være vedkommende, fordi den fortæller os noget nyt om en masse, vi endnu ikke ved, og det er det, som gør det så spændende at producere, starter han og fortsætter om den nye generation af deltagere.

Læs også  Vi har været på optagelse

 -Det er jo ikke kun en ny generation af børn, der vokser op, men også første generation af online-forældre, som nu skal håndtere familieopgaven og i de kommende år finde hver deres måde at være forældre på. Forældrene er bevidste om den eksponering, der følger med, og de har med rette respekt for de sociale medier, som jo slet ikke fandtes, da de “gamle” medvirkende gik ind i “Årgang 0”. De fem familier er helt almindelige familier, som på hver sin måde lever et helt almindeligt familieliv i Danmark, og det skal de gerne kunne blive ved med, slutter han.

Serien starter også denne gang med en række par, der skal til at føde.

Jan Bacher Dirchsen forklarer videre:

 -En anden forskel fra “dengang og nu” er, at alle fem forældrepar har valgt at kende kønnet på den lille ny. Med andre ord ved vi, at danskerne ikke udelukkende kommer til at følge piger, som det var tilfældet med “Årgang 0” i begyndelsen.

Han fortsætter:

 -Og så er det en skøn blanding af førstegangsforældre, én familie med et barn i forvejen og en familie med to børn allerede og familier fra både by og land. Da vi ledte efter nye medvirkende, var alle slags familier velkomne, og vi var spændte på, hvilke familieformer vi ville blive præsenteret for. At vi ender på fem klassiske far-mor-børn-konstellationer, er ikke et bevidst fravalg af andre familier, men et tilvalg af de fem familier, som vi nu skal til at lære at kende, og det glæder jeg mig meget til, slutter han.

Læs også  DRs Bedrag kommer igen

TV2 redaktør på formatet Nikolaj Daugberg, er også glad.

Han siger:

 -Da vi efterlyste medvirkende til “Årgang 2020”, var vi på TV2 spændte på, om det overhovedet kunne lade sig gøre at gentage et så stort og langstrakt tv-projekt, men vi fik rigtigt mange henvendelser fra familier, der ønskede at “skrive TV historie” sammen med TV2. Når vi udvælger familier til et sådant kæmpe projekt, er det et stort puslespil, der skal gå op, og vi er superglade for de fem familier, der har været så gavmilde at lukke os og seerne ind nu – og i de næste 18 år af deres liv, slutter han.

Det er muligt at læse om de medvirkende her.