TV2 Play streamer målrettet til kvinder

Det er som bekendt kun ganske få der ser TV om sommeren.

Det er noget med at solen er længe fremme, samt at det – ind imellem – er så varmt at det ikke rigtigt er til at sidde i den store sofa og koncentrere sig om de mange spændende oplevelser der eller findes på TV.

Det vil TV2 nu gøre noget ved.

Eller rettere.

De har planer om at dem der har købt sig adgang til TV2 Play, er netop så glade for at streame og reality TV, at de har lyst til at kigge med når stationen åbner op for indhold der er “afstemt” den manglende lyst til at se TV om sommeren, nu som stream.

Formatet, der skal få overbevist – specielt kvinder – til at se med, er “The Bachelor” formatet, der nu er omkring 130 sæsoner gammelt i 32 lande.

TV2 vil streame dansk version af The Bachelor til sommer
TV2 Play’s kommende sommerformat “The Bachelor” er nok mest til kvindelige seere

Med andre ord et garanteret hit, der med 117.000 timers programmer, der alle har gode seertal, med garanti også burde kunne hive en masse kvinder over på TV2 og TV2 Play, hvor de så også lige kan se lidt reklamer.

Sune Roland Jensen, indholdschef for TV2 Play og TV2 Zulu forklarer:

 -Vi ser det allerede i dag med programmer som “Landmand søger kærlighed”, “Hjem til gården”, “Nybyggerne” og “Date mig nøgen”, og med en stærk og veldefineret konkurrencemotor kan “The Bachelor” det samme. Når vi samtidig har at gøre med en af verdens helt store realitysucceser, tør vi godt drømme stort og tro på, at en dansk version kan ramme plet hos vores streamere på TV2 Play, slutter han.

Læs også  TV2 prioriterer Relation25

Såkaldt “relations TV og “reality”, herunder “konkurrencedrevne realityformater” er formater der i følge TV2 “fungerer godt som streaming”, hvorfor TV2 har planer om at indkøbe og sende flere af denne type formater.

Sune Roland Jensen fortsætter:

 -Vi går en sommer i møde med store sportstilbud som Tour de France, OL, EM-fodbold, Le Mans og Wimbledon, og med “Bachelor” sørger vi for det stærkest mulige supplement til sport. Intet er som bekendt større end kærligheden, og vi går all in og sender hele fire programmer om ugen i otte uger, så vi giver rig mulighed for at dykke ned i de største og stærkeste følelser, der findes, slutter han.

Redaktør Thomas Richardt Strøbech supplerer om selve formatet:

 -“Bachelor” handler om kærlighed og om, hvordan forelskelse opstår og udvikler sig. En universel historie, som programmerne så fint folder ud fra mange forskellige synsvinkler. Vi kan samtidig forme formatet til en nutidig, dansk fortælling, som vores seere vil kunne spejle og genkende sig selv i. Derudover bliver alt fra cast til klipning i “Bachelor” naturligvis skræddersyet til TV2, hvor vi altid har fokus på at fortælle hele historier om ægte mennesker, slutter han.

Vi har fundet et klip fra den svenske version