Fingrene i maskinen hos Stjernholm

En del tyder på at Stjernholm & Co håber på at du kigger forbi den 26. februar til en såkaldt Digital Cinema Camera Workflow – Hands on Day.

En ordentlig mundfuld skulle man tro.

Og det er det sikkert også.

Planen er i hvert fald at dem der møder op, får en gennemgribende introduktion i alt Blackmagic.

Og nu hvor det er en “Hands On Day med Digital Cinema Camera Workflows i samarbejde med Blackmagic”, har du gættet det.

Det handler pænt meget om netop Blackmagic hardware.

Dermed er døren åben for at du enten kan blive bekræftet i at det netop er kameraer fra denne producent du skal producere på, eller – måske mere relevant – bruge dagen på enten at bliver overbevist om det samme, eller bare på at finde ud af om det look – som eksempel – Blackmagic kameraer leverer, er det du leder efter.

Temaet er med andre ord “hvad er den rette kameraløsning til de rigtige formål”.

Og “hvad kan det ( valg ) betyde for workflowet efterfølgende”

Til formålet vil der være en række Blackmagic eksperter til stede, der giver dig indsigt i alt fra hardware til workflow.

Som eksempel kunne du jo være på vej imod at producere på et URSA Mini Pro 4.6K G2, et Pocket Cinema Camera 4K eller et Pocket Cinema Camera 6K.

Læs også  Blackmagic Design vil også M1

Er du det, er det – garanteret – på sin plads med lidt indsigt i det hele, fra et par eksperter, der – forresten – også kan hjælpe med den software der følger med, når du investerer i et Blackmagic kamera.

Dagen byder med andre ord også på indsigt i Blackmagic RAW og DaVinci Resolve, der – ifølge Stjernholm & Co samt Blackmagic, “kan give dig hidtil uset effektivitet når det gælder high-end og HDR produktionsmuligheder”.

Ikke overraskende har denne godkendte Mac Pro 2019 forhandler også godt nyt i forhold til andet relevant hardware.

For eksempel en fed men sygt dyr Mac Pro, der – omvendt – må formodes at gøre det hele pænt meget sjovere.

Som du må have gættet det, er der rift om pladserne til sådanne arrangementer.

Så hvis du vil med, må du lige tjekke løs her.