53.000 streamede Zulu Awards

Det skal naturligvis tages med et vist forbehold, når vi mener at vide at der var 53.000 der streamede Zulu Awards i søndags.

Primært fordi TV2 jo – ellers – aldrig løfter sløret for hvor mange der streamer deres formater.

Omvendt, nu hvor de stolt kan fortælle at der var “400.000 seere på tværs af tv og streaming”, der så Zulu Awards, suppleret med at Kantar Gallup i deres TV Meter kan fortælle at der var 347.000 TV seere der så med live, må der jo være 53.000 der streamede Zulu Awards.

Skulle dette tal holde, er det – mere eller mindre – første gang TV2 – cirka – fortæller hvor mange der streamer deres mest populære produktioner.

Og nu hvor der var 200.000 færre seere til det næst mest sete format på Zulu i sidste uge, er det oplagt at gætte på, at de absolut mest populære “unge” formater, kan supplere deres seertal op med “op til” 1/7 del af Live seerne.

Omvendt, så kunne dem der streamede jo også se Phlake, Node, Emil Stabil, Jung, Spektors, Ude Af Kontrol, Medina og værten den dag, Dar Salim i en stor fest, også kendt som “årets vildeste prisuddeling”.

TV2 kan ydermere nyde at deres TV show, der må være tænkt som et ungt show, løb med 60 procent af de 15-40-årige TV seere, mens showet kørte, ganske som at der var tale om “den højeste seertilslutning nogensinde på tværs af tv og streaming”.

Læs også  Adobe købte Allegorithmic

Målt på alle, var showet såmænd også populært.

Sharen var – målt på alle – helt oppe på 22 procent blandt alle danskere, hvilket er rigtigt flot, da Charlie ellers havde høstet 219.000 seere til “Hvem vil være millionær” og DRs “21 Søndag” hentede andre 518.000 seere.

Sune Roland Jensen, indholdschef for TV2 Play og TV2 Zulu siger:

 -Vi er så pissestolte over, at det igen er lykkedes os at holde årets bedste fest sammen med vores elskede brugere og fans. Hvert år er det vores målsætning at sætte lidt ild til det stærke brand, som Zulu er, og det er i dén grad lykkedes i år. At vi kan sætte nye rekorder i en tid, hvor alle har travlt med at proklamere tv-mediets snarlige død, er helt fantastisk og virkelig livsbekræftende for et af Danmarks sjoveste, mest festlige og mest vitale medie-brands, slutter han og bliver suppleret af Asger Schønheyder, der er redaktør på “Zulu Awards”.

Han siger:

 -Vi har år for år vist, at vi kan overraske og give danskerne de her vilde øjeblikke, som alle taler om. I år lovede vi seerne et legendarisk show, og det synes jeg i dén grad, at vi er lykkedes med. Ibis stærke statement var helt klart et af aftenens højdepunkter, men også den store hyldest til Alberte – en helt ”almindelig” fan og kulturbruger – er blandt mine favoritter, slutter han.

Læs også  Apple TV+

Og det er der vel noget om.

Ibi Støving’s nøgenshow var “Netop ( et af ) de stærke og overraskende øjeblikke ( der ) er en del af succeshistorien, vurderer Asger Schønheyder videre.

Her et af højdepunkterne fra showet.