TV2 bliver ved med at ramme rigtigt

Der er sikkert ikke mange der ikke lige har været forbi TV2 Charlie og der tjekket “Sommerdahl” ud.

Serien præmierede i hvert fald med 448.000 seere, hvilket – virkeligt – er et flot antal seere.

Specielt nu hvor serien jo var i direkte konkurrence med “Når støvet har lagt sig”, der – forventeligt – måtte op og lægge sig, som i “Matador” med fortvivlende få seere, konkret 464.000 seere.

Og skulle man med regne de sportsglade, var der rent faktisk også direkte konkurrence fra El Clásico på TV2 Sport X, der med 222.000 seere løb fra en bunke andre kanaler.

Alt i alt et pænt præcist billede af hvordan 2020 ser ud for TV2s nichekanaler, der – i den grad – løber med seerne.

Med til historien hører dog også at TV2 i år har en bedre penetration end i 2019, da TV2 har indgået en bedre aftale med YouSee.

Specielt TV2 Charlie har – i følge TV2 – nydt godt af den større penetration, da mange flere nu ser med når kanalen sender drama, eller underholdning som “Lykkehjulet” ( remake ) hvor Kanya Rørbech og Mikkel Kryger hygger med seerne.

Formater som “Hvem vil være millionær?”, “Kendisfamilier” og “Meyerheim og stjernerne” har ligeledes trukket en masse seere over på den kanal.

Læs også  TV2 har overtaget DRs seriesucces

Der altså nu kulminerer med 448.000 seere til “Sommerdahl”, hvilket er det højeste antal seere på Charlie, nogensinde.

Den mindst populære nichekanal i TV2 familien, ser i den forbindelse ud til at blive stadig mere populær.

“Fem fede kokke”, der er en TV2 Fri serie har således netop haft 250.000 seere til premiereafsnittet, hvilket – igen – er voldsomt mange flere seere end der nogensinde har været til at finde på den kanal på samme tid.

TV2 Fri har tidligere forsøgt sig med en række såkaldte spinoff-versioner af TV2 formater som “Vild med dans”, “Landmand søger kærlighed” og “Kurs mod nord” med begrænset held.

Tilbage på den unge TV2 Zulu, går det også godt.

Den kanal kan også se tilbage på det højeste antal seere, nogensinde.

Kanalen sendte nemlig “Zulu Awards 2020” og havde til det format flotte 469.000 seere.

Og da det var vilde 66 procent af de 15-40-årige der havde tænd for deres TV, er det rigtigt godt gået.

Slutteligt har TV2 News såmænd også haft en stærk start på 2020.

Kanalen oplever i følge TV2 en stadig større seerandelen, der i januar og februar overgik “seerandelen i de tilsvarende måneder i hele kanalens levetid”.

Man kunne forestille sig at medvirkende årsag er det forstående amerikanske valg, der måske stadig er langt væk.

Læs også  Dplay åbner i Benelux

Men aldrig længere væk end at der altid er en række Breaking historier, som brugere af den kanal, ser ud til ikke at kunne leve uden.

For en gangs skyld oplyser TV2 om seertal i stedet for “impressions” hvilket er forståeligt nok.

Formatet “News & Co” kunne den 18. februar notere sig at der var 166.000 der gennemsnitligt så med da dommen over Britta Nielsen blev afsagt.

Skulle enkelte have glemt TV2 Sport og TV2 Sport X, er det ikke noget TV2 har glemt.

Disse kanaler, bare vokser og vokser.

Sport X kan således se tilbage på flere omgange med mere end 100.000 seere, på trods af lav penetration.

Hovedsports kanalen, TV2 Sport er dog også gået igang med at trylle.

Der var således vilde 222.000 seere i snit og 272.000 i peak til El Clásico kampen den 1. marts.

De mange sucesser giver TV2 den bedste start målt på stort set alle parametre siden 2011.

Selv hovedkanalen, der ellers har det svært, er det gået ret godt,

Faktisk så godt at det – indtil videre – er det bedste år for TV2s hovedkanal siden 2011.

Dette på trods af at EM-håndbold løb ud i sandet efter et par dage.

Omvendt har formater som “Badehotellet”, “X Factor”, “Som sunket i jorden”, “Anders & Torben”, “Jo færre, jo bedre”, “Ingemann og hovedstaden” og endelig “Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed” trukket så mange seere over på hovedkanalen, at TV2 kort og godt løber fra alt og alle i disse dage.

Læs også  DR går juleamok