Sports seerne skulle nødigt kede sig

TV2 vælger at bruge den omkring sig gribende krise ( du ved den der coronavirus, der begynder at ligne en masse konkurser ), til at “skrue op for underholdningen”.

Bedst understreget af komedien “Dan Dream”, der er blandt de mere end 100 film, kunderne kan se frem til over de næste par uger.

Bedst af alt bliver alle film parkeret på TV2 Sport X, som kunderne dermed fortsat får lov til at betal for, nu helt uden at få noget som helst sport.

Sport X bliver med andre ord til en filmkanal, der sender film 16 timer i døgnet, så dem med abstinenser, i stedet for bold, i stedet kan se “primært danske film”.

Derfor kan sportsseere, der er defineret at TV2, som dem der gerne vil se “humor” som “Klovn Forever”, glæde sig til at se – blandt andet – “Klovn Forever”, samt “Alle for én”, der som bekendt endte med at blive til flere, hvorfor sucessen endte med også at hedde “Alle for to” og endelig “Alle for tre”.

I den forbindelse er det på sin plads at pointere at det var Mick Øgendahl der skrev historierne i alle tre film, samt i “Dan Dream”.

TV2 sender blandt andet 8 Far til fire film over de næste par uger

Plan- og publiceringschef Mette Rysø Johansen, er oplagt nok ærgelig over at der ikke er noget sport at putte ind i programfladen.

Læs også  TV2 serie lander på Viaplay

Hun forklarer:

 -Sportsverdenen ligger lige nu i dvale, og når nu situationen er, som den er, har vi selvfølgelig set ind i hvilket indhold, vi i stedet kan tilbyde vores seerne. På TV2 Sport kan vi samle en række flotte og markante danske sportshøjdepunkter, og på TV2 Sport X har vi nu fået mulighed for at levere et alternativt tilbud i form af gode film. Forhåbentlig kan dét give mulighed for underholdning og adspredelse hos de mange mennesker, der lige nu går hjemme, slutter hun.

Det er dog ikke kun danske komedier som TV2s sportkanaler sender, i løbet af de næste par uger.

Sports interesserede, der jo betaler for adgang til disse kanaler, kan således også opleve “Atomic Blonde”, der er en “amerikansk actionthriller”, hvor Charlize Theron skifter tøj rigtigt ofte.

Tilbage på Sport X samt på TV2 Play kommer der mere end 20 andre – og nye – filmtitler i kataloget.

herunder “Silver Linings Playbook”, “Dallas Buyers Club” og endelig “American Hustle”.

Dem der ikke kan leve uden gensyn med “Badehotellet”, kan i den forbindelse gense både “III”eren og endelig “Badehotellet IV”.

Helt specielt bliver netop både “Badehotellet III” og “Badehotellet IV” begge genudsendt som flow TV, så dem der stadig mener at det der Internet er noget værre noget, kan (gen)se med TV.

Læs også  2500 timers ski på Nent Groups kanaler

Selv Zulu og Charlie er ramt af de manglende mængder sport, der nu betyder at der på hverdage vil være plads til “højt humør og masser af nostalgi” på Charlie, nu hvor denne kanal sender 8 “Far til fire” film, konkret, “Far til fire i sneen”, “Far til fire på landet”, “Far til fire i byen”, “Far til fire og onkel Sofus”, “Far til fire og ulveungerne”, “Far til fire på Bornholm”, og endelig “Far til fire med fuld musik”.

Slutteligt lukker Zulu monstre og andre dyr ind i programfladen.

Det er således muligt at se “Garfield”, “Den bestøvlede kat”, “Sådan træner du din drage”, “Shrek” og endelig “Madagaskar” på denne kanal.

Som vi forstår det er det hele med dansk tale, så dem der ser med ikke bliver forstyret af originalsproget.

TV2 lover at der kommer mange andre titler over de næste par dage.

Der er ikke rigtig nogen “periode”, da TV2 ser ud til at formode at samfundets nuværende “tilstand” fortsætter “et stykke tid endnu”.