Pres på sommerens TV

Nu var der sikkert flere der gik og glædede sig til de tusindvis af timers sport, der kommer her til sommer i perioden fra den 24. juli til søndag den 9. august, i noget der ligner døgndrift.

Naturligvis fordelt på netop så mange kanaler, at der plads til alt fra Landevejsløb, Atletik, Banecykling, Håndbold Danske kampe + semifinale og finale), Svømning, Badminton, Golf, Kvindefodbold, Tennis, Sejlsport, Håndbold (alle kampe uden dansk deltagelse frem til semifinalen), Dressur, Mandefodbold, Gymnastik – Artistics, Udspring, Skydning, Beach Volley, Bordtennis, Roning, Bueskydning, Klatring, Kano/Kajak, Basket, Volley, Mountainbike, Boksning, Basketball 3×3, Synkron svømning, Skateboard, BMX, Kano – Slalom, Brydning – Græsk/Romersk, Hockey, Vægtløftning, Taekwondo, Karate, Trampolin, Triathlon, Surfing, Baseball/Softball, Rugby, Vandpolo, Fægtning, Ridesport – spring, Military, Rytmisk Sportsgymnastik, Judo, Moderne Femkamp, Brydning – Fri.

Men nej.

OL er aflyst, eller rettere udsat, så alle der har trænet hårdt kan komme igen næste år, suppleret med dem der – som eksempel – ikke nåede at blive kvalificeret i år, kan nå at blive det til 2021.

Som altid er der i den forbindelse ikke helt styr på hvor mange timers TV, seerne på Discovery kanalerne og DR går glip af.

Et gæt er dog omkring 2-3000 timer, alene på selve OL2020, og efterfølgende tæt på det samme ved de de Paralympiske Lege.

Læs også  DR flytter rundt på ansigterne

Timer der – pludselig – mangler i program planlægningen, hos DR.

Og som kunderne hos Discovery Networks Danmark, jo et eller andet sted har betalt for at kunne komme til at se.

Tilbage til dengang alt var fjong, var både DR og Discovery ellers ret glade.

Adm. direktør hos Discovery Networks Danmark, Christian Kemp sagde den gang:

 -Vi har et rigtig godt samarbejde med DR omkring OL. Allerede ved vinter-OL i 2018 i Pyeongchang viste vi, hvordan vi med et godt samarbejde med en kompetent og stærk partner som DR kan løfte OL-oplevelsen til nye højder herhjemme. Nu glæder vi os til igen at sende OL til danskerne – denne gang fra Tokyo. Danskerne får mulighed for at se OL på den måde, der passer dem bedst, på den skærm de foretrækker og på det tidspunkt de vil, slutter han og bliver suppleret af  DR’s mediedirektør Henriette Marienlund.

Hun sagde:

 -Sport er noget af det, der er allerbedst til at binde os sammen som nation. Og intet er større end et sommer-OL. Her bliver sport for alvor den store samtale, og den er vi er stolte over, at vi som public service-station er med til at løfte. OL er noget af det, vi samles om at se, og sammen med Discovery er vi sikre på, at vi kommer til at give danskerne et fremragende OL, startede hun og blev suppleret af Christian Kemp.

Læs også  DR K fejrer 100 året for Første Verdenskrigs ophør

Han sagde:

-Danmark har medaljekandidater i mange forskellige sportsgrene og ved at se OL på Dplay eller Eurosport Player, er man sikker på at kunne se – og gense – de store øjeblikke, uanset om man er på arbejde, i sommerhuset eller på stranden i udlandet. Også dem man måske ikke nåede at fange på DR’s sendinger. Dplay er Nordens hurtigst voksende streamingtjeneste, og vi ser frem til at vise danskerne OL på én platform, som samler alle begivenheder fra legene, sluttede han.

Hvad de mange kanaler så kommer til at sende, er absolut uklart.

En formodning er “ingenting”, da der jo snart ikke findes nogle sportsgrene der bliver udført i disse dage.

Henriette Marienlund, havde ellers sådan håbet på at DR endelig kunne komme til at “dominere lidt” på mobilen:

 -Vi er forbi den tid, hvor folk sætter sig i 16 dage og bare ser TV i døgndrift. Derfor kommer OL på DR også til at være på alle medier. Vi kommer til at give danskerne det bedste fra OL på mobilen, i radioen, på web og på tv. Så det altid er dig, der vælger, hvordan du vil følge med. Og så du kan have sportsstjernerne med på stranden, på cyklen eller i bussen på vej til arbejde, sluttede hun.

Læs også  Der skal cykles på TV

Ud over at at Kanal 5, Eurosport 1 og 2, samt Dplay og Eurosport Player ikke kommer til at sende OL2020 til sommer, bliver DR1, DR2 og DRTV også ramt hård.

OL har tidligere været aflyst i 1916, i 1940 og endelig i 1944.

Alle gange på grund af krig.