Corona samler seerne

TV2 oplever i disse dage en utrolig opbakning.

Alle deres platforme er populære som aldrig før. Og hver gang der bliver talt om Corona-situationen på TV, er seertallene enorme.

Selv internettet hitter.

TV2s site, oplevede således at en artikel om Corona er blevet set 16 millioner gange.

Det er dog mest DR1, TV2 News og TV2 der bliver brugt i disse dage.

Siden den 11. marts har disse tre kanaler samlet stået for 71 procent af seernes TV forbrug.

Bedst understreget af at “dronningens tale til danskerne”, der fortsat ikke optræder i de officielle seertal havde 3,3 millioner seere, hvilket ikke desto mindre er rigtigt mange, og “væsentligt flere end til en traditionel nytårstale”.

Som eksempel så 2,1 millioner seere dronningens nytårstale 31. december 2019.

TV2 News oplever en stor fremgang i seerandele under Corona

Statsminister Mette Frederiksens pressemøder er også populære.

Her kigger 2,8 millioner seere med i snit på DR1, TV2 og TV2 News.

Det er dog ikke kun det “seriøse” seerne går op i.

Seerne er jo glade for fortiden, hvorfor “Olsen-banden over alle bjerge”, netop er blevet den mest sete”Olsen-banden-film på TV2 i 17 år”.

Der var nemlig 800.000 der valgte at se med da den film blev sendt.

TV2 oplever dog også at andet underholdning hitter hos seerne.

Således var “Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed”, “Jo færre, jo bedre” og endelig “Verdens bedste brætspil” også seerhit i de sidste par uger.

Læs også  7000 så film på TV2 Sport X

Det er og bliver dog mest nyheder der hitter.

Og her tyder en del på at specielt TV2 News er på vej ind i sin anden ungdom.

Kanalen er simpelthen gået rigtigt meget frem under Corona krisen og kanalens seerandele er “vokset markant”.

News er målt på perioden den 11.-26. marts nu ligeså stor som TV2 Charlie og TV3.

Forståetligt nok, da de fleste – i disse tider – henter deres information på TV, i følge en ny Megafon-undersøgelse, finansieret af TrygFonden.

Hele 54 procent af de adspurgte bruger således “danske medier”, mens 45 procent bruger “statslige hjemmesider”.

Under 15 procent har opsøgt viden hos andre aktører, eksempelvis lokale myndigheder, ledelsen på ens arbejdsplads eller danske organisationer.

TV forbruget er – siden den 11. marts – vokset med omkring 20 procent.