Superliga måske på vej tilbage

Folk der går og roder med at få Superligaen på TV, som derfor ikke har rasende travlt i disse dage, kunne – måske – ånde lettet op.

Bag den liga, og et par stykker til, finder den interesserede nemlig Divisionsforeningen, der ser til at være på vej med det røde kort til Corona, og en startfløjte til Superligaen.

Og det endda allerede “i maj”, der kan være alt fra den 1. til den 31.

Igen.

Planen er at det bliver uden publikum, der – så omvendt – kan kigge med hjemme, hvilket – med garanti – giver superheldige seertal til de stationer der sender indholdet.

Og lidt arbejde til vores kollegaer der hænger ud i OB vogne eller i nærheden af et par fiberkæder.

Divisionsforeningen vurderer – indtil videre – at “det er realistisk at gennemføre sæsonen inden august – men for tilskuertomme tribuner”.

Og selv om at det bestemt ikke er optimalt, er det en hulens masse sport, der så kan og skal spilles, til ære for de mange seere, der jo har betalt for adgang til de mange kampe.

Divisionsforeningen, der tidligere har været fremme med “fire scenarier for, hvordan det kan lade sig gøre”, er nu nede på “tre scenarier for, hvordan det kan lade sig gøre”.

Læs også  Nent Group satser på kvinde og pige fodbold

Alle har opstart i maj og alle handler om at få spillet både Superligaen og den danske pokalturnering spillet færdig inden udgangen af juli.

Dermed er det lige før at de stakler der ikke har haft noget at rive i, i dette forår, skal til at svede helt frem til langt ind i den herligt varme juli, der ellers plejer at handle om strandture og soft Icce.

Uanset hvilket scenarie der bliver valgt, starter Superligaen og den danske pokalturnering først den 15. maj.

Det kan også blive den 24. eller 31. maj, hvorfor en del telefoner burde ringe med optioner, i disse timer.

Planen er ydermere at der skal indføres en “opstartsperiode med plads til fysisk genopbygning og holdtræning, inden de første kampe fløjtes i gang i maj”, hvilket begynder at være rigtigt snart.

Divisionsforeningens direktør Claus Thomsen siger:

 -Myndighederne har lavet en plan for langsom genåbning af Danmark, og den plan indretter vi selvfølgelig den professionelle klubfodbold efter, starter han og fortsætter.

 -Mange klubber har haft hjemsendt ansatte – både spillere og øvrigt personale. En del klubber er allerede begyndt med træning i mindre grupper. Det kommer gradvist til at blive forøget, og så kan vi forsvarligt begynde at afvikle kampe igen i anden halvdel af maj måned, slutter han.

Læs også  DR skal til at ligne SVT

Som vi forstår det, vil de mange kampe betyde at Nordic Entertainment Group og Discovery Networks vil kunne se frem til voldsomt heldige seertal til disse kampe.

Om end ikke for andet, så fordi de fodboldglade har så heftige abstinenser at de er parate til at se alt.

Bare bolden ruller.