Mads Ellesøe skifter DR ud med Dokumentarkompagniet

Hvis du ikke kende Mads Ellesøe, er han manden bag – blandt andet – “Mændene der plyndrede Europa”, der vandt TV prisen som Årets Dokumentar tilbage i 2019.

Denne og mange andre produktioner har han været tilrettelægger og/eller instruktør på, for blandt andet DR.

Nu tager han så ellers videre, til Dokumentarkompagniet, der – ikke overraskende – derfor har planer om at deltage i endnu flere filmfestivaler, med nye og kommende produktioner engang efter Mads Ellesøe starter her den 1. maj.

Mads Ellesøe har i den forbindelse ikke sagt helt farvel til DR, da han – og DR – er på vej med “Kampagnen mod klimaet”, der er en DR produktion om emnet, der allerede er solgt til en række lande, ganske som den – vel sagtens – også snart bliver sendt her i landet.

Produktioner som Dokumentarkompagniet står bag

Mads Ellesøe der skifter job til Dokumentarkompagniets “gravergruppe”, kan ydermere se tilbage på en lang række “afslørende dokumentarer”, der er blevet sendt på TV2.

Blandt disse er: “Daginstitutioner bag facaden”, “Guds bedste børn”, “Moskeerne bag sløret”, “Mysteriet om Pedal-Ove” og “De sindssygt farlige”.

Manden med det nye job siger:

 -Dokumentarkompagniet har lavet nogle af de mest opsigtsvækkende og debatskabende dokumentarprogrammer på dansk TV i de sidste år. Som en af mine venner, der arbejder på TV2, sagde: “når man ser dem på gangene, så ved man at der er noget stort og godt på vej”. Det ry har Dokumentarkompagniet fået, fordi de har et stærkt undersøgende miljø, hvor man tør satse på den gode historie og grundlæggende er journalister helt ind til benet. Jeg glæder mig helt vildt til at være en del af det hold, slutter han.

Læs også  TV2 ejer mandagen
( flere ) Produktioner som Dokumentarkompagniet står bag

Lars Høj der er chef på Dokumentarkompagniet supplerer:

 -Vi er glade for at kunne byde Mads Ellesøe velkommen i kompagniet. Han vil styrke vores gravergruppe, da han vil kunne udfordre os alle med en solid journalistisk gravererfaring. Mads kommer med en masse gode og visuelle ideer til nye måde at fortælle og udvikle dokumentargenren. Det er afgørende for os, at vi hele tiden flytter os fagligt, slutter han.

Gravergruppe beskæftiger 8 journalister, 3 fotografer og 3 klippere, der primært producerer indhold til TV2’s hovedkanal.