Kameraerne skal afsprittes

De millioner og atter millioner af seere der her de sidste par uger ( akkumuleret ) har manglet “X Factor” kan glæde sig, nu hvor formatet kommer tilbage.

Ventetiden er “slut” i følge TV2, der – næsten – lover at “X Factor” kommer igen som faste seere kender formatet, her fra den 15. maj.

Håbet i samme omgang er at det vil kunne være publikum i salen, hvilket jo er en vigtig del af oplevelsen, både på scenen og hjemme i stuerne.

Det kan TV2 dog ikke love endnu, da regeringen lige skal love at man må samles så mange mennesker at man kan samle et publikum til “X Factor”.

Formatet der har været stoppet siden den 6. marts, når dermed både sin finale inden sommerferien, samtidig med at produktionen jo også åbner op for at rigtigt meget andet TV nu også kan produceret – næsten normalt – igen.

Underholdningsredaktør Dorte Borregaard, siger:

 -Det er kæmpe optur for alle, at det nu ser ud til at kunne lade sig gøre at afholde de sidste liveshows i “X Factor”. Vores deltagere, dommere og selvfølgelig alle “X Factor”-fans har spurgt længe, hvornår vi kunne komme i gang igen, og det kan vi nu. Vi ændrer en smule på formen, så vi på otte dage sender tre liveshows med første show fredag 15. maj. Finalen bliver til en stor todages-begivenhed fredag 22. maj og lørdag 23. maj. En form, som de blandt andet har succes med i England, og som vi glæder os rigtigt meget til at prøve af herhjemme også, starter hun og fortsætter om – håbet om – at der kan være et publikum i salen:

Læs også  Lidt tal fra NAB2017

 -Livepublikum er helt sikkert med til at gøre “X Factor” til Danmarks største underholdningsshow, og publikum er en stor del af festen, men det er endnu for tidligt at sige, om vi kan afholde de sidste tre liveshows med livepublikum i studiet. Men vi håber det – i en eller anden form, slutter hun.

Som vi forstår det er “første finaleaften” fredag den 22. maj, mens “anden og sidste finaleaften” er dagen efter. 

Hvis det viser sig at “X Factor” kan produceres med et – for eksempel – 500 pax publikum, er der rigtigt mange andre shows der kan gå i produktion igen, ganske som – stort set – alle andre TV formater – næsten uanset produktionsform – kan startes op igen.

Nu bare med masker og social afstand, og lidt til.