Corona som Event TV

Her den 14. maj er der mini-valgaften for alverdens politikere på genvalg.

Eller rettere, DR og TV har besluttet at det er – relevant – med en – slags – studie diskussion – af corona-krisen, hvor Ask Rostrup og Cecilie Beck værter sig igennem et par timers TV, der – næsten – bliver sendt for tidligt på dagen, nu hvor dagene er blevet lange, ganske som alle jo vil kunne finde den information dette “event TV format” er på vej med.

DR og TV2 glæder sig dog til gode seertal og til at “for første gang siden corona-krisens start at samle partilederne til en debat, der har fået overskriften: Hvordan får vi Danmark tilbage?”.

Som pointeret en lille valgaften, hvor opposition mener det modsatte af regeringen etc.

Nyhedsdirektør i DR Sandy French glæder sig også og siger:

 -Krisen har påvirket alle menneskers liv, og også danskernes nære liv har mærket konsekvenserne af nedlukningen. Nu er vi heldigvis kommet så langt, at det er blevet tid til, at partilederne hver for sig og sammen giver deres bud på, hvordan vi bedst muligt kommer ud på den anden side, slutter hun og bliver suppleret af TV2’s nyhedsdirektør Mikkel Hertz.

Han siger:

 -Meningen med debatten er ikke at fælde dom over politikernes ageren i den aktuelle krisesituation, for det er endnu for tidligt. Men det er bestemt ikke for tidligt at konfrontere dem med de alvorlige og meget konkrete udfordringer og dilemmaer, mange danskere er efterladt med lige nu. Herunder børnefamilier, der har svært ved at få hverdagen til at hænge sammen, lønmodtagere, der frygter for deres job, selvstændige og virksomhedsledere, der står på randen af konkurs, og ældre, der lever i ekstraordinær ensomhed. Derfor denne debat, slutter han.

Læs også  TV2 ejer mandagen

Eventet bliver så ellers sendt på begge hovedkanaler, ganske som – vi må forvente bus reklamer og løbende omtale i alle nyhedsudsendelser, den næste uges tid, frem til selve TV arrangementet.

Som vi forstår det, bliver formatet fuld af smarte gennemstillinger, nu hvor TV2 News også er inde over.

Så efter pænt mange uger, hvor der ikke rigtigt er sket noget på show og event ( TV ) fronten, kan vi alle nu endelig læne os tilbage og nyde et spændende nyhedsshow.

Enkelte må have bemærket at vi “gradvist” er inde i en “genåbning af Danmark”.

Og – som vi forstår det – er det netop her uenigheden mellem regering og opposition skal findes.

Uanset hvem der er enig med hvem og uenig, er vi dog pænt sikre på at de to værter, Cecilie Beck og Ask Rostrup får værtet sig igennem et par timers TV, der går over i historien som “Corona-krise TV, fra den højeste hylde”.

Se med den 14. maj i den tidlige primetime, fra 19 og et par timer frem.

Husk mørklægnings gardiner.