Panasonic dropper IBC2020

Foråret har virkeligt været sært.

Nu ser det så ellers ud til at efteråret følger efter.

Første billede på dette er at “..Panasonic trækker sig fra IBC 2020..”.

Bevares, de har været endog meget aktive her i foråret, og flere var da også bange for at de ikke havde mere nyt, de kunne vise frem når tiden kom til Amsterdam.

Det er dog ikke motivationen, følge André Meterian, direktør for Professional Video Systems Business Unit for EMEA.

Han siger:

 -Det har været en meget vanskelig beslutning. Så meget som vi ser frem til hvert år med at byde gæster velkommen til denne vigtige branche-begivenhed, skal vi prioritere vores medarbejderes, partneres og deltagendes velbefindende og sikkerhed. I mellemtiden vil vi fokusere på at skabe yderligere aktiviteter og samarbejde med partnere og brancheledere for løbende at udvikle nyt indhold til vores Technology Experience Zone, herunder live-streaming, webinarer, videopodcasts og træning. Vi vil yderligere udvide vores tilbud og har som mål at levere virtuelle online-oplevelser for at sikre, at vores kunder kan følge med i de seneste nyheder fra Panasonic Broadcast & ProAV, slutter han.

Dermed bliver IBC altså ikke det IBC flere må formodes at gå og længtes efter, her efter flere måneder helt uden teknisk gear i hånden, og et heftigt ansvar.

Læs også  Panasonic ude med Gen2 RCP ideer til LT og EVA1

Panasonic var ellers godt på plads med deres nye IT/IP tiltag, konkret Kairos, der – stadig – kræver en masse forklaring.

Omvendt kunne det sagtens tænkes at netop en “kasse” centralt i vognen, eller i studiet, der kan udvides til at kunne “trække” alt der kastes efter den, lyder rent faktisk som en potentiel god ide.

Også på fremskudte positioner, hvor en remote produktion – som eksempel – kan skrues sammen af mennesker uden dyb teknisk indsigt.

Så længe de kan genkende ledningerne og farverne, kan de etablere et “remote studie” eller andet, med basis i en af de her IT/IP kasser, som vi var flere der havde glædet også til at høre meget mere om på IBC2020.

Det kommer så ikke til at ske.

Dermed maner producenten også alle rygter om et EVA2 ( 8K full frame og med 16 bit RAW, nu hvor der findes andre der producerer et lignende kamera til omkring 100.000 kroner, red ) 

Eller et VariCam LT 2, der kunne overtage der hvor deres stadig populære LTer nu længe har været “på tilbud”.

Igen.

Panasonic kommer ikke.

Det relevante spørgsmål er om andre af de store japanere også vælger at blive væk, nu hvor “hele 2020” alligevel er “gået i stå”.

Læs også  Corvid 19 koster kassen

Det er som eksempel ikke helt urealistisk at mange kommer til at spare på alt, resten af året.

Når de overhovedet får lov til at gå i gang med at producere.