Singletown rammer Discovery til efteråret

Folk der bare ikke kan få nok reality TV, kan se frem til lidt af et sats, dette efterår.

Discovery Networks Danmarks er nemlig på vej med en omgang “Singletown”, der – ikke overraskende – bliver placeret på Dplay, så dem der alligevel er for unge til at se TV, kan se alt det reality TV de orker på denne tjeneste, der – efterhånden – kunne være interessant at høre lidt om hvor mange der rent faktisk kigger med, der.

Dem der gør det, har nok allerede fordybet sig i “Ex on the Beach” der i følge Discovery “har slået alle tidligere rekorder”.

Og selv om at de fleste ikke lige ved hvad det betyder, da Discovery Networks Danmark jo ikke oplyser seertal/brugertal i forhold til deres streamtjeneste, kan der vel ingen tvivl herske om at der er nok der kigger med til at det “kan betale sig” at sende mere reality TV på tjenesten.

ITV sender formatet i England i disse dage

“Singletown”, er i den forbindelse allerede på vej i optagelsen og skulle blive færdig “i løbet af sommeren”.

Formatet byder på “..en række modige danske kærestepar, der alle har meldt sig til et fire uger langt kærlighedseksperiment for åben skærm…”.

Alle er de allerede kærrester, men – mere eller mindre – uafklarede om det nu er den rigtige de har fundet.

Læs også  Aller prioriterer levende billeder

I følge PM vil de derfor gerne finde “have en afklaring på, hvor stærk deres kærlighed er til hinanden”. 

Programdirektør Pil Gundelach Brandstrup, siger:

ITV sender formatet i England i disse dage

 -Vi har de seneste mange år set rigtig mange realityprogrammer, hvor det i bund og grund handler om at finde kærligheden. Her har vi for første gang et realityprogram, der sætter fokus på det, der kommer i kølvandet på den store forelskelse og kærligheden: nemlig parforholdets strabadser og store spørgsmål. ’Singletown’ er et kærlighedseksperiment, der følger parforhold i en proces, hvor de søger en afklaring på kærligheden, og om de skal fortsætte som par eller hver for sig, starter hun og fortsætter.

 -Jeg tror, at mange kender det stadie i et parforhold, hvor man overvejer, om græsset er grønnere på den anden side, og man er i tvivl, om man er sammen med den rigtige. I programmet giver vi parrene en pause fra hinanden, hvor de får mulighed for snuse til det, der er på den anden side, så de kan finde ud af, om det er så meget bedre end det, de allerede har. Det er derfor hele afklaringsprocessen og de erfaringer, som deltagerne får sig undervejs, som er motoren i programmet, forklarer hun videre.

 -Derfor har de indvilliget i at sætte forholdet på standby, mens de indgår i et slags socialt, kærlighedseksperiment. I programmet følger man deltagerne en hel sommer som ’singler’ med dertilhørende fester og fristelser. Undervejs får parrene løbende muligheden for at fortsætte eksperimentet som singler eller vende retur til hverdagen og livet som kærestepar, slutter hun.

Læs også  Alle kender CineFade - nu med Pol

Det er Nordisk Film TV der producerer for Discovery Networks Danmark.