DR vinder for kampagner

Nu er det som bekendt ikke kun rent kommercielle stationer der har “brug for” seernes opmærksomhed.

DR er jo også lidt klemt.

Specielt i forhold til de yngre seere, har radiofonien et problem.

Et problem der – ganske morsomt – understreges af at DR netop har vundet guld og sølv for kampagner målrettet unge, der – i det ene tilfælde – end ikke har muligheden for at “se med på TV”, da DR3 jo ikke længere er en TV kanal.

Igen.

Det kan man da bare brande sig ud af, ser DR ud til at have tænkt.

Noget EBU Connect er pænt enige i.

Så meget at denne konference, hvor EBU medlemmer diskuterer en masse, endte med at give DR Branding og Brugerrelationer de to priser.

Bedst af alt – og det ser de ud til at være stolte over – er en priserne hapset foran en BBC kampagne.

Selve EBU Connect, der – oplagt nok – plejer at være fysisk, var virtuel i år.

En udvikling der dog ikke forhindrede konferencen i at lade kollegaer der laver spot, trailere, kampagner og design for de europæiske public service-stationer diskutere fremtiden og nutiden for deres fag område.

Og nu hvor DRs DR Branding og Brugerrelationer klarede sig så flot som de gjorde, er DR ret glade i disse dage.

Læs også  Flere forudsigelser for 2019

Mette Stuhr der er brandredaktør og ansvarlig for begge vindere, er specielt glad, men lader dog kreativ producer Michael Schwanenflügel forklare kampagnen, “Er du virkelig virkelig?”.

Han siger:

 -Vi udviklede en idé og et manuskript baseret på vidnesbyrd fra flere ofre. Vi kogte så det hele ned til 47 hudløst ærlige sekunder. Teknisk set var det en meget udfordrende opgave, og det er nok også derfor vi har vundet guld i netop denne kategori. Det var et komplekst set-up med et såkaldt motion control kamera, der gjorde, at vi kunne køre den samme tur med kameraet igen og igen og skifte scener undervejs. Til sidst blev alle lagene sat sammen i efterarbejdet, og på den måde kunne skuespillerne optræde flere steder samtidig. Derfor er vi også ekstra stolte, når vi så får guld for præstationen, slutter manden der også har skrevet og instrueret spottet.

Den anden vinder er en kampagne film for “Cougarjagt – Ung mand søger moden kvinde”, der er en serie DR3 har sendt.

Og her vinder DR fordi der var tale om “Bedste konceptuelle idé for et lille budget”.

Mette Stuhr forklarer:

 -Vi fandt ud af, at milf er det tredje mest søgte porno-ord på nettet. Lyst til sex med modne kvinder er altså meget mere almindeligt, end man tror. Derfor blev dette også det kreative springbræt for kampagnen, der skulle fascinere på programmets præmis, men samtidig gerne overraske og provokere brugerne, fordi pilen måske peger tilbage på dem selv. Målgruppen skulle først fascineres og dernæst overraskes og provokeres. Det, synes vi, er lykkes rigtig godt med “Kysset”, der tager seeren med på præcis den rejse, fortsætter hun.

Læs også  TV2 ligger flot ud i 2017

 -Prisen, vi har fået, er for den stærkeste konceptuelle ide eksekveret for få midler, og det er vi stolte over at have ramt plet med. Jeg synes, de to kampagner, der nu har fået en europæisk pris, er stærke på hver deres måder. Vi kan eksekvere på teknisk højt niveau med stort set-up, men vi kan også levere effekt på små budgetter og finde stærke indsigter, der rammer målgruppen. Tilsammen vidner det om den brede spændvidde, vi har i DR Branding og Brugerrelationer, slutter hun.

DR vandt 5 priser ved EBU Connect Awards sidste år.

EBU Connect er blevet afholdt de sidste 20 år, og er kollegaernes mulighed for at “udveksle erfaringer og innovative og kreative måder at markedsføre public service-programmer på”.

Her de to vindere, som vi har fundet på akamai serveren.

Er du virkelig

Kysset