Zulu på vej med dramaserie

Det ser meget dramatisk ud i den kommende serie, “Alfa”, der snart får premiere på Zulu.

Og med snart, er det allerede til august vi taler.

Derfor er der – måske – også lidt problemer med promo’en, som vi ikke kunne afspille i vores foretrukne browser, men som virkede, via en omvej.

Prøv eventuelt selv her.

Hvad er “Alfa”, så ellers for en størrelse, tænker du sikkert allerede.

Det er såmænd en “krimiserie”, hvori du blandt andet kan opleve Andreas Jessen som Adam og Sebastian Jessen som Jakob.

Fiktionschef, Katrine Vogelsang siger:

 -Vi er utroligt glade for at have “Alfa” tilbage her til august. Da Caoronaen øjeblikkeligt lukkede ned for masser af tv-produktioner i foråret, skabte det usikkerhed om, hvorvidt vi i det hele taget kunne producere de fiktionsserier, vi har planlagt til de kommende måneder og år. I det lys satte vi premieren på “Alfa” på pause i en periode, som heldigvis blev relativt kort. Søndag 16. august er “Alfa” klar til danskerne, og det er vi superglade for, slutter hun.

Alfa skulle med andre ord – formodentligt – have været sendt i foråret, hvilket altså nu er blevet udskudt til denne sensommer.

Bag produktionen finder du Milad Avaz debuterer som instruktør, med udgangspunkt i hans eget manus.

Læs også  TV2 lover ny dramatik hver søndag

Han brødre, Misam og Mehdi Avaz, er dog fortsat med hvor de står parate med en serie der – i følge TV2 – skulle handle om “brødrene Adam og Jakob, er født ind i en verden af penge, narko, hierarki og magt”.

Den ene, Adam der er “nyuddannet børsmægler”, fra (?) børsmægler skolen (?), der får en såkaldt “stressdiagnose” suppleret af at han “mister sin far”, hvorfor han – ved siden af de mange millioner der sikkert stadig ruller ind, “opsøger sin fortid og sin fars aktiviteter i rockermiljøet”.

Ganske hurtigt går det op for Adam at “rockermiljøet” er lige der hvor han vil være.

Der er masser af “hurtig anerkendelse”, et “højt adrenalinniveau”, hvorfor hans normalt eller “strukturerede liv”, bliver suppleret med “personlige ambitioner og en sult efter magt”.

Og da barndomsvennerne Simon og Oliver, er friske, står denne lille “flok” hurtigt overfor indvandrerbander, rockere, politi og i sidste ende Adams egen bror.

Storebror, Jakob, er nemlig blevet “rekrutteret til politiets antinarkotika-enhed”, hvilket – kunne tyde på – at lillebror starter med at importere og forhandle store mængder af narko, da “politiets antinarkotika-enhed” må formodes at have andre opgaver.

Dermed er der lagt op til en god omgang “to brødre på hver sin side af loven”, nu suppleret med “far er død” og en omgang “rockeremiljø”.

Læs også  DR vil

Det kan med andre ord ikke gå galt for “Alfa”.

Milad Avaz, siger:

 -På overfladen kan “Alfa” virke som en krimithriller, men serien er egentlig et eksperiment i at dykke ned i den eksistentielle angst, vi i min generation oplever for tiden. Jeg tror, de fleste nu til dags kan genkende følelsen af at have truffet de rigtige beslutninger i sine formative år og nu sidder tilbage på et mageligt kontor med et lille sort hul i maven. Et lille sort hul i maven, som mest er en frygt for, om man nu i virkeligheden er den bedste version af den, man kunne være, starter han og fortsætter.

 -Med “Alfa” vil jeg fortælle, hvad der sker, hvis man trodser det normale liv. Hvis man vælger at forkaste de sikre rammer, der er sat for os. Hvis man vælger at bryde de uskrevne regler, der dikterer, at man skal gøre tingene på en bestemt måde. Hvis man lader det lille sorte hul diktere ens handlinger, slutter han.

Dem der ikke ser Zulu kan se med på TV2 Play fra midt i august.

Du kan som pointeret se en promo for serier her.

I visse browsere.