TV2 udvider sendetiden for Go’ morgen og Go’ aften

Nu hvor vi er et par stykker der ikke stikker af til de varme himmelstrøg i 3-7 uger, her fra igår, ser broadcasterne ud til at have besluttet sig for at vi skal bruge lidt mere tid foran vores TV.

I den forbindelse har TV2 besluttet sig for at “Go’ morgen Danmark” og “Go’ aften LIVE” bliver endnu mere, som det nu plejer at være, denne sommer bare fra Tivoli.

Da de fleste af værterne alligevel bor i Hovedstadsområdet, kan seerne derfor glæde sig til at opleve Petra Nagel, Abdel Aziz Mahmoud, Jes Dorph-Petersen, Natasja Crone, Janni Pedersen, Mikkel Kryger, Adam Duvå Hall, Steen Langeberg og Ida Wohlert, der fra på mandag og fem uger frem bliver suppleret med Lene Beier og Christian Degn.

Som pointeret alt sammen noget der kan opleves på TV2 denne sommer, hvor “Danskerne holder mere sommerferie i Danmark i år”, hvorfor “TV2s Go’-magasiner udvider sendetiden i forhold til tidligere somre”.

Dermed kan de seere der ser disse formater hver dag, glæde sig til at bruge lidt mere tid foran deres TV.

Igen allerede fra den 29. juni og de næste fem uger.

Formaterne plejer ellers at holde “sommerferie” i denne periode.

Bare ikke i år.

Nærmest modsat bliver det hele udvidet med særudgaver af Go’ aften LIVE – sommer i Danmark”, hvor værterne Petra Nagel, Lene Beier og Christian Degn tager rundt i sommerlandet.

Læs også  Tour de France er fortsat et hit her i landet
Henriette Ladegaard-Pedersen glæder sig til en sommer med masse af Go’ TV

Ud over de mange timers TV fra “rundt om i landet”, er der fortsat tid til “aktuelle historier fra studiet i Tivoli”, hvor Natasja Crone, Abdel Aziz Mahmoud og Jes Dorph-Petersen er værter på skift. 

Blandt de mange oplevelser seerne kan se frem til er “besøg i sommerhuse” og “særlige steder i naturen”, samt “fisketure, quizzer og musik”.

Henriette Ladegaard-Pedersen forklarer:

 -Det bliver både portrætter af Danmark om sommeren og af kendte danskere på deres sommer-yndlingssted. Vi kan ikke afsløre perlerækken af navne her, for det bliver nemlig muligt for seerne at gætte med på navnet på dagens kulturpersonlighed. Men vi kan love, at vi kommer til Jylland, Fyn, Sjælland, Bornholm og flere små øer og ser det smukkeste og dejligste af sommer-Danmark, starter hun og fortsætter.

 -Det er ren public service, for sommeren i år er sommer i Danmark. Nu har vi chancen for at vise danskerne vores land på en måde, som vi ikke plejer at vise det, og lade de kendte danskere være ambassadører for hver deres udvalgte favoritsted i Danmark, forklarer hun videre og kommer ind på et nyt format med kokken Claus Holm og musikeren og TV værten Mattias Hundebøll.

De rejser nemlig landet rundt og “smager på Danmark”.

Planen er at Mattias Hundebøll og Claus Holm sætter et udekøkken op rundt om i landet, og der laver (?) lokal mad.

Læs også  Kameraerne skal afsprittes

Henriette Ladegaard-Pedersen fortsætter:

 -Claus Holm smager på råvarerne fra en lokal ildsjæl, og Hundebøll portrætterer byen eller området via smukke billeder og samtaler med lokale personligheder. Herudover kommer andre lokale til og fortæller om deres egn, og i sidste ende smager alle på Claus Holms lækkerier. Vi genopdager kort sagt den varierede smag af Danmark, slutter hun og når lige at løfte sløret for at seerne blandt andet kan glæde sig til at opleve Læsø, Fjordlandet, Hvide Sande og endelig Tåsinge samt Møn.

Motivationen til at TV2 vælger at udvide sendefladen denne sommer kunne også tænkes at være at “Go’-programmerne haft høje daglige seertal, der er vokset i forhold til sidste år.

Henriette Ladegaard-Pedersen understreger:

 -I en tid med stort fokus på nyheder og krise er vi glade for at opleve, at seerne stadig har stor lyst til “Go morgen Danmark’ og “Go’ aften LIVE” som en del af deres hverdag. Vi har også fået nye seere undervejs, og jeg tror, at Go’-programmerne særligt i denne sommer får en ny plads i danskernes hjerter og hverdagsrutiner, slutter hun.