DR på vej med spil der skal få børn ud i naturen

DR har sammen med Northplay skabt spillet “Det Vilde Vidunderlige Naturspil”, der bærer denne titel, så selv voksne kan forstå hvad det handler om.

Planen er ellers at lade Ramasjang ” vække interessen for den danske natur hos børn”, så de får lidt mere mod på at tage derud, i stedet for at – for eksempel – blive hængende foran TV.

Bevares.

En del børn ser med på iPad, og DRTV, så måske de kan tage den med.

Ellers er der tale om et nyt spil, der har forsøgt at finde “den rigtige balance mellem, hvad der er realistisk og sjovt”, hvilket sikkert er meget vigtigt for børn.

Motivationen bag spillet er at DR har “særligt fokus på natur i år”, hvilket vi jo alle har bemærket.

Nu lidt bedre understreget af at “Ramasjang har fået udviklet “Det Vilde Vidunderlige Naturspil” til smartphones og tablets, så børn rundt om i landet kan lege med naturen”.

Michael Flarup, der er administrerende direktør, siger:

 -Jeg er selv vokset op med Bamse og Kylling, så der er noget prestige i at få lov til at give noget videre til næste generation, starter han og fortsætter.

 -Det er ikke et svært spil, men du bliver heller ikke taget i hånden hele vejen. Du skal udforske og trykke dig frem. Spillet er en rejse, for man får ikke alle frø eller dyr lige med det samme. Min stedfar spiller det også, og han har beklaget sig over, at han ikke har fået kronhjorten endnu. Men den dukkede op, da han spillede videre, slutter han.

Læs også  DR omdefinerer børn

Katrine Granholm, der er digital redaktør i DR Medier for Ramasjang og Ultra, supplerer:

 -Vi vil gerne skabe større interesse og begejstring for naturen omkring os. I spillet kan børnene selv få fingrene ned i naturen – plante, se tingene gro og opleve hvordan det tiltrækker nye dyr. I modsætning til andre børnespil, hvor der ofte er eksotiske dyr eller fantasivæsner, så kan børnene her opleve den natur, som de kan gå ud og opleve uden for deres dør, slutter hun.

Selv spillet lader i den forbindelse Motor Mille “..tale om grævlingen eller et af de andre dyr, man kan finde i spillet”, hvilket i følge Katrine Granholm hænger sammen med at Statens Naturhistoriske Museum “har rådgivet under udviklingen af spillet”.

Og selv om at dit barn ikke har spillet spillet endnu, kan du være ganske rolig.

Northplay og DR har testet det på en masse børn.

Og nu hvor de alle synes at “Det Vilde Vidunderlige Naturspil”, der – sådan lidt hemmeligt – udkom tilbage i april, men som først “lanceres” nu, kan der ingen tvivl herske om at mange andre børn også vil kunne nyde dette spil, og potentielt tage ud i naturen bagefter.

Michael Flarups fortsætter:

 -På et tidspunkt spørger min søn mig, hvorfor han ikke kan få lov til at sætte nogle sten. Danmark har jo ikke det mest stenfyldte landskab, så det havde vi ikke taget med. Men Nor ville bare gerne kunne sætte en sten – det fik vi indført i spillet. Det har givet en stor indsigt i, hvad der er spændende og sjovt for børnene – selvom vi så går lidt på kompromis med realismen, slutter han.

Læs også  DR tættere på naturen i 2020

Voksne der vil prøve spillet, sammen med deres børn, kan hente spillet “der, hvor du normalt henter apps og spil”, da der er tale om “en selvstændig app uden for Ramasjang-appen”.

Det er muligt at se en promo for spillet her.