Smarte YouSee er ung med de unge

Er du alligevel kunde hos YouSee, kan du få lidt rabat på det eneste produkt der – reelt – konkurrerer med det produkt der er årsagen til at du er kunde der, nemlig stream tjenesterne.

Og selv om at det kan virke lidt underligt, er det – garanteret – ret smart, at tilbyde eksisterende kunder lidt “bedre priser” på netop streaming tjenesterne.

Så meget at YouSee nu er på vej med YouTv, der i følge YouSee er en “helt igennem digital og fleksibel tv- og streaming tjeneste”. ( som du kun kan købe adgang til online )

Når det er på plads, er det – endog meget svært – ikke at se dette tiltag som en udvidet version af “bland selv”, da YouTv reelt blot byder på “en app der samler og blander kundens fortrukne tv-kanaler og streamingtjenester”, hvilket jo allerede er en mulighed.

Jacob Mortensen og Henrik Harder

Jacob Mortensen, direktør for YouSee, forklarer:

 -I dag foretrækker mange danskere at se deres underholdning via forskellige streaming-apps i stedet for en traditionel tv-pakke. Derfor har vi designet en fleksibel tv- og streaming tjeneste, YouTv, til netop disse brugere, som vi glæder os til at lancere efter sommeren, slutter han og understreger dermed at der ikke er den store forskel på “bland selv” og nyheden her.

Læs også  Panasonic vil ind på News markedet

Altså lige bortset fra at den rent faktisk er målrettet dem der hellere vil streame, og dermed – reelt – er på vej væk fra YouSee, da det er muligt at købe sådanne tjenester uden at være bundet til en kabel TV pakke, oveni.

YouTv tilbyder ydermere “de samme tv-kanaler og streamingtjenester, som i Bland Selv”.

YouTv skulle dog “tilbyde brugerne en endnu større grad af valgfrihed”, som eksempel understreget af at det er muligt at “bruge YouTv, uanset hvilken bredbåndsforbindelse man har”, hvilket – kunne betyde – at det bliver muligt at købe adgang til YouTv, uden ellers at være kunde hos YouSee.

Jacob Mortensen fortsætter:

 -Det er første gang, det bliver muligt i Danmark, at man, lige meget hvor man bor eller opholder sig, blot skal downloade en app og herefter med det samme frit kan vælge mellem de mest foretrukne tv-kanaler og streamingtjenester samlet på en helt enkel og fleksibel måde, forklarer han videre:

  -Danskerne er førende i verden, når det gælder digital adfærd og streaming. Derfor er YouTv udviklet som en særskilt streaming tjeneste til de forbrugere, der ikke ønsker en traditionel tv-pakke, men gerne vil have let og fleksibel adgang til den samme underholdning udelukkende via mobiltelefon, smart-tv, chromecast eller lignende, slutter han.

Læs også  HBO Max koster ATogT 13 milliarder kroner

Det er lettere forvirrende hvordan den pågældende betaversion fungerer og hvornår den kommer.

I følge YouSee kommer version 1.0 “efter sommerferien”, men en eller flere Beta’er skulle lande før.

Det eneste det kræver er at du giver dem din mail på tjenestens site, og du er selvskrevet til – måske – at få lov til at købe adgang til bland selv, uden ellers at være kunde hos YouSee.

Henrik Harder, direktør for YouTv, forklarer:

 -Vi lancerer YouTv i en betaversion, fordi vi gerne vil inddrage brugerne så hurtigt som mulig. Vi har brug for brugernes feedback løbende og gerne tidligt i processen, så vi i samspil med dem kan tilpasse YouTv til deres behov, slutter han.

Det er forventningen at det bliver muligt at se med via chromecast, computer, smartphone og tablet.

Senere bliver det muligt at se med via smart-tv og Apple TV.

Læs videre her.