DR lover et oplysende efterår

Som enkelte har bemærket det, ligner disse dage ikke længere det efterår, juli ellers har budt på.

Det forhindrer dog ikke TV stationerne i at – så småt – at være på vej ind i dette, hvorfor vi alle kan se frem til mere af det som DR mener at vide at vi gerne vil se.

Og da DR nu har haft succes med “Morgensang”, “TV-Avisen Morgen” og “Råd til Corona”, har du gættet det.

Efteråret bliver fuld af denne type formater.

Som DR konstaterer det satte “Coronaen” sit “præg på Danmark og resten af verden i foråret”.

Og det er i følge DR årsagen til at DR introducerede en “række programmer for at give danskerne væsentlig og troværdig information om situationen og støtte fællesskabet i en særlig tid”.

Konkret kunne seerne derfor blandt andet opleve “TV-Avisen Morgen” der er en del af et “markant udvidet nyheds- og aktualitetstilbud”.

Formater som “Lægens bord” og “Råd til Corona” samt “Morgensang”, der dagligt havde op imod 300.000 seere, der må formodes at have sunget med.

Generaldirektør Maria Rørbye Rønn forklarer:

 -Da coronapandemien ramte verden og Danmark i foråret, rettede vi i DR hurtigt fokus mod to ting: Danskerne skulle have nem adgang til væsentlige og troværdige informationer om corona gennem hele dagen, og vi ville gøre, hvad vi kunne for at understøtte fællesskabet i en tid, hvor manges hverdag var vendt på hovedet. Nu efter sommer kan alle konstatere, at corona stadig påvirker rigtig mange danskeres liv og hverdag. Derfor har vi stadig særlig fokus på netop nyhedsformidling og programmer, der understøtter vores fællesskaber i Danmark. Vi følger coronasituationen tæt og er hele tiden klar til at sætte flere initiativer i søen, hvis det bliver aktuelt, slutter hun.

Læs også  DRTV streaming er hemmelig til imorgen

Og nu hvor “tal fra DR Medieforskning viser, at 9 ud af 10 seere mener, at DR’s coronadækning og -programmer har skabt værdi for dem”, er der jo ikke meget andet at gøre end at sende noget mere af det samme.

Efteråret byder dog også på nyheder.

Herunder, “Løvens Hule”, der super aktuelt sætter “fokus på, hvad der sker, når coronakrisen rammer danske iværksættere”.

Ellers er der jo “morgenudgaven” af TV-Avisen, som vært Johannes Langkilde, efter sigende skulle være glad for.

Han siger:

 -Med to timer til rådighed har vi mulighed for at behandle alle de vigtige historier, der præger vores tid, på en anden måde, end vi gør i de andre udgaver af “TV-Avisen”. Her bliver der i langt højere grad tid til samtaler, der går tættere på og sætter perspektiv på historierne. “TV-Avisen Morgen” er et godt supplement til dagens øvrige nyhedsudsendelser, slutter han.

Efter året byder dog på enkelte ændringer.

Kaya Brüel og Ole Kibsgaard overtager nemlig “Morgensang”, da formatet har fået et nyt “værtspar”.

Noget dem der vil allerede kan opleve fra onsdag den 12. august, hvor andre ( estimerede 300K seere ) kan “lave hofterul og synge sammen hver morgen”, når formatet sendes fra DR Koncerthuset.

Kaya Brüel forklarer:

 -Vi glæder os og håber, at der er rigtig mange, der synger sammen med os og vil være med til at bevare traditionen for “Morgensang”. Det er helt unikt at dyrke danske sange i fællesskab på den måde, starter hun og bliver suppleret af Ole Kibsgaard, der siger:

Læs også  Det der Instagram

 -Følelsen af at synge sammen gør bare noget med stemningen og fællesskabet. Vi kommer til at benytte os af flere instrumenter, så på nogle numre vil der blive spillet for på guitar eller et andet instrument, når det giver mening, men selvfølgelig også stadig klaver.

Phillip Faber, der var vært på de første 100 afsnit glæder sig også.

Han siger:

 -Kaya og Ole er så ægte og musikalske, så det kan kun blive godt. Ole spiller fantastisk på mange forskellige instrumenter, og Kaya synger vidunderligt. “Morgensang” er et supplement til alle sangfællesskaber og til danskere i alle aldre, som vil være fælles om sang. Jeg glæder mig til at synge med fra sidelinjen. Lige nu er jeg selv afsted med DR Pigekoret for at sparke sæsonen i gang, så jeg er tilbage i mit helt eget element, og det har jeg glædet mig så meget til, slutter han.

Slutteligt tyder en del på at vi fortsat har Corona også til efteråret.

Derfor fortsætter DR med “Råd til Corona”, hvor planen fortsat er at “give svar og finde løsninger på de mange spørgsmål, man kan sidde med derhjemme”.

Værter bliver Nina Munch-Perrin og Casper Schrøder, der allerede fra på torsdag sidder klar til at “gøre danskerne klogere på både de privatøkonomiske såvel som samfundsøkonomiske konsekvenser af coronapandemien”.

Læs også  DR undersøger hash

Nina Munch-Perrin forklarer:

 -Krisen er desværre langt fra ovre og den rammer mange mennesker i Danmark. Og det vil vi nok opleve, at den bliver ved med i en rum tid. Vi prøver i “Råd til Corona” at give svar og finde løsninger på de mange spørgsmål, man kan sidde med derhjemme om alt lige fra arbejdsløshed, ferierejser til bolighandler, og vi ser også på de store samfundsøkonomiske perspektiver. Casper Schrøder og jeg glæder os til at komme i gang igen med de mange vigtige emner, slutter hun.

Eneste nyhed på DR1 dette efterår, ser dermed ud til at blive “Løvens Hule”, der har “fokus på coronaens konsekvenser når coronakrisen rammer danske iværksættere”. 

Jacob Risgaard, der er en af løverne, siger:

 -Det har aldrig været vigtigere for os løver at vise, hvor meget virksomhederne kæmper i den her tid, og hvor hårdt vi selv arbejder for vores investeringer. Vores fornemmeste opgave som investorer har været at sikre, at iværksætterne kommer gennem krisen som hele mennesker. Virksomhederne må dag for dag lægge nye planer. Den ene dag er de helt knust og deres livsværk og drøm er i grøften, og den næste dag er der håb igen, når der er udsigt til, at verden åbner. Jeg har stor respekt for, at de deler den proces og sårbarhed med hele Danmark, slutter han.

Der er premiere allerede den 19. august, på forløbig 4 programmer, der – må formodes – at blive udvidet til flere hen over efteråret.