Så er der snart 5G i DK

Folk der har brug for at flytte data hurtigt kan glæde sig.

De kan nemlig nu – måske/snart – finde udstyr, der kan flytte deres data over 5G nettet, der burde give ekstreme hastigheder i forhold til hvad vi er vant til 4 og 4,5 G nettet.

TDC Net, der står bag landets første 5G mobilnetværk, lover indtil videre at det nu virker “i store dele af Danmark”, fra omkring den 7. september, hvorefter alle 5G telefoner og andet mobilt gear, burde begynde at flytte data rasende hurtigt.

I konkrete tal, skulle det kommende 5G netværk dække omkring 80 procent af landet, hvilket – som altid – betyder at mindre befolkede områder, m vente på at 5G dækker “lidt bedre”.

Omvendt ser det ud til at 5G har fart på. Også på det område.

Dækningen skulle nemlig været steget til 90 procent inden årsskiftet.

CEO Andreas Pfisterer siger:

 -Jeg er glad og stolt over, at vi så hurtigt har indfriet vores ambitioner om at åbne for 5G-dækning på vidtstrakt nationalt plan samt give adgang til særligt hurtige hastigheder i centrum af København, Odense, Aarhus samt Helsingør. Åbningen er vigtig i en tid, hvor vi mere end nogensinde har brug for en stærk infrastruktur, der skal håndtere at forbruget af mobildata vokser med op til 40 procent om året. Den kommende åbning betyder, at den største tjenesteudbyder på netværket, Nuuday, lige om lidt vil kunne tilbyde deres kunder adgang til fremtidens netværk, slutter han og bliver suppleret af Michael Moyell Juul, CEO i Nuuday.

Læs også  Multistrøms 5G på satellitten

Han siger:

 -Vi glæder os til at tilbyde vores kunder de fantastiske muligheder, som TDC Nets opgradering af mobilnettet til 5G kan tilbyde. 5G-teknologien giver os mulighed for at levere en unik oplevelse til vores kunder – uanset om man vil streame sin yndlingsserie i ultraHD, eller man som virksomhed vil udnytte den ekstremt korte reaktionstid på signalet til at styre sine robotter i produktionen og overvåge sit udstyr i realtid. Vi har allerede flere 5G-telefoner til salg – og flere på vej – og har inkluderet 5G i alle abonnementer rettet mod vores mest dataforbrugende kunder i bl.a. YouSee og Telmore, slutter han.

Ud over at 5G netværket bliver lynhurtigt,. bliver TDC’s 4G net også hurtigere.

De er ikke præcise, men forklarer at kunderne vil “opleve markant hurtigere down- og upload af data”.

Andreas Pfisterer, fortsætter:

 -I hele Danmark vil man på TDC Nets mobilnet opleve markante forbedringer i forbindelserne. Og det bringer nye muligheder. Det nye 5G-netværk baner vejen for en ny æra for den digitale økonomi, og giver Danmark mulighed for at udbygge sin position som en global digital frontløber, slutter han.

Der er ingen officielle hastigheder endnu.

TDC garanterer dog at 5G er op til 20 gange så hurtigt som 4G.

Det er med andre ord ikke urealistisk at forvente hastigheder på den gode side af 500Mbit/s på en mobil telefon, eller et mobilt Modem.

Læs også  5G LiveU fra mobilen supplerer

Læs videre her.

Som vi læser det, går – konkurrenter – som 3.dk og venter på en “frekvensauktion i efteråret 2020”, der resulterer i at denne udbyder – senere – vil kunne tilbyde “1000-2000 Mbit/s under optimale forhold”.

Så det kan TDC sikkert også, fra den 7. september. 

Dog kun til mobil telefoner, ser det ud til.

Ingen af deres brands tilbyder 5G mobilt internet/hardware endnu.
For en god ordens skyld er Telia og Telenor også på vej med deres eget 5G net.