Godt GPU nyt til 8K folket

Er du for længst gået igang med at optage og poste i 8K, er her godt nyt.

Nu tager det ikke længere 2,5 dage at se en overgang fra det ene billede til det andet, bare fordi du arbejder i 4 lag.

Eller rettere.

Det gør det, indtil du får fingerne i det nye Nvidia RTX 3090, der er et “amatør gamer” GPU kort, der for 1500 dollars giver dig netop så meget fart, at du nu kan arbejde i 20-30 lag i 8K, og stadig ikke nå at hente kaffe, mens maskinen laver sjove koldbøtte effekter.

Der er – naturligvis – tale om et “8K gaming”, der – sådan helt tilfældigt – også lige kan bruges af professionelle, der – måske – ikke spiller vildt meget.

Men som i den grad har brug for GPU hastigheder, der minder om det.

Som vi har forstået kommer der både et RTX 3080 såmænd ikke vildere end at det er efterfølgeren til RTX 2080 og det vildeste RTX 3090.

Omvendt har begge specs, der – burde – få tænderne til at løbe i vand hos de fleste 8K aspiranter.

Det vildeste kort er nemlig udstyret med 24GB of GDDR6X memory, mens det “lille” kun har 10GB of GDDR6X hukommelse.

Igen.

Læs også  Mobilt lydstudie der kan video

Er du deroppe og leder efter power i den kaliber, er det nærmest dumt ikke at betale for de sidste 14GB ram.

Specielt nu hvor prisen “kun” er 1500 dollars for – garanterede 60fps 8K.

RTX 3090 er for de indviede bygget på Nvidia’s Ampere GPU arkitektur, der giver tonsvis af overskud til ambitioner og heste nok til at ray trace mere end du troede var muligt.

Og hvis du er i tvivl hvor heftigt det bliver, er RTX 3090, det første kort med “8K HDR ShadowPlay support”, “HDMI 2.1” og lidt til.

Eneste kedeligt detalje er at sådanne monstre optager en smule plads.

Det er noget med strømforbrug og varme udvikling.

Så er du på en bærbar med en Magma box, kan kortet kun lige være der.

Det spiser nemlig 3 slots, hvilket omvendt giver plads til netop så meget passiv køling, at Nvidia lover at RTX 3090 bliver et af de mest stilfærdige grafik kort, du – ikke – har hørt længe.

Igen.

Det er nok ikke helt stilfærdigt, når du begynder at forlange det umulige af dette kort, der- i følge producenten – skulle være omkring 50 procent hurtigere end Titan RTX.

Er du fattig i denne uge, kunne du vælge RTX 3080 GPU.

Læs også  Adobe ude med fede opdateringer

Det koster banale 700 dollars, og kommer på gaden en uge før det vilde 3090.

Så 700 den 17. eller 1500 ugen efter, som vi er orienteret.

Vi har naturligvis ingen anelse om de danske priser.

Men ganger du med 7,5, rammer du nok pænt præcist prisen her i landet.

Det er Jarred Land, der er ude med nyheden, så gad vide om der ikke er RED support, fra day 1

Vi har fundet en video, der er pænt teknisk