DRTV er nu bare tidsforskudt TV

Det har længe set ud som om at DR havde udtænkt lidt af et hit, med deres DRTV tiltag.

Streamtjenesten, der – næsten – kunne sammenlignes med BBCs iPlayer.

Tjenesten, hvor de unge så enorme mængder af TV, nu hvor deres TV kanaler – for længst – er blevet lukket og slukket.

Desværre ser det meste ud til at være gået i sig selv.

Suppleret med at de unge for længst totalt har droppet DR.

De nyeste tal for august, kunne – naturligvis – også siges at være et perfekt billede af at alle under 65 år i stedet for at streame DR, var ude i solen.

Og der er nok noget om snakken.

Der blev ikke streamet meget i august

DRTV blev i hvert fald – stort set – totalt overset i august.

Som altid er der visse formater, der performer godt på DRTV.

Som eksempel henter Hammerslag nu mere end 22 procent af deres seere på DRTV.

“Løvens Hule”, burde – måske – overveje et nyt sendetidspunkt, da vilde 48 procent af seerne nu ser med – tidsforskudt – i stedet for på flow.

Selv “Disney Sjov” har svært ved – både – at få fat i seerne her få dage før Disney+ ankommer, og med blot 18 procent der så med tidsforskudt, eller som “streamede”, må man formode at formatet – i et stykke tid – er blevet noget bedsteforældre ser, for at “kunne snakke med” når børnebørnene kommer.

Læs også  eSports måles nu af Nielsen

DRs mange sangformater, som man må forstå er “ungt TV”, kæmper på samme med en brav kamp, om seernes – eventuelle – tidsforskudte gunst.

Og taber.

De unge kigger kun forbi DRTV når der er noget de vil se

“Syng med! Fra skrål til skønsang” har således bare 18 procent streamere og 82 procent flow TV seere.

August måned ser i det hele taget pænt sørgelig ud for DR.

Bevares.

De mange efterårs formater er ikke kommet endnu.

Det er dog ikke genudsendelserne der trækker seerne hen til skærmen.

Så der er altså intet at udsætte på de “sikre” formater som DR fortsat satser på.

“Nak & Æd”, har som eksempel fundet sig et stort publikum, med 484.000 seere i snit fordelt over måneden.

Og da hele 215.000 af disse ser med tidsforskudt, kunne man forestille sig at de voksne ser med når de teenagerne er  gået ind for at streame noget andet end det forældrene vil se.

Omvendt er 84.000 seere ikke ligefrem voldsomt mange seere.

Det meste sete format på listen over formater hvor DR oplyser både stream og flow TV tal, er “Anne og Anders vender hjem”.

Her var der – i snit – 792.000 seere der fulgte med.

Af dem var 146.000 tidsforskudte seere.

Dermed så omkring 18 procent med på DR TV.

Læs også  Rikke Møller Pedersen til TV2 Sport

Tallene der kommer fra DR Medieforskning understreger at de unge seere, der – i forvejen – har det svært på DR, er nærmest totalt fraværende.

De få formater der – overhovedet – streames, er – typisk – formater målrettet den satte familie.

Og da unge seere ikke opfatter sig selv som sådan (?) valgte de altså andre tilbud i august.

De unge seere har i den forbindelse absolut ingen problemer med at finde DRTV, når de kan finde noget der, som de godt vil se.

Som eksempel streamede  271.000 unge seere “Tessas hævn” i juni

Du kan se alle tal her