5G til din Aviwest

Vi er fortsat lidt uafklarede omkring mulighederne for bonded 5G.

Men nu hvor der er 8 eller 4 modems i de nyeste kamera sendere fra Aviwest, er de nok ret ligeglade med om der sidder et 4 eller 5G kort i slottet.

De “virker bare”.

Og nu hvor der – mindst – er en udbyder af 5G “telefon kort” her i landet, må man formode at det er ved at være på tide med en opgradering af hardwaren, så der kan sendes over 5G sendenettet.

Som vi forstår det, er det – mere eller mindre – kun YouSee der – her fra den 7. september har kunne tilbyde 5G i Aarhus, Odense, Helsingør og København.

Noget tyder dog på at hovedparten af landet, fra engang i oktober, vil kunne komme i nærheden af denne nye teknologi, hvilket kunne være relevant for alt fra regional TV til shows, der ikke længere behøves at blive optaget – eller produceret Live – i Hovedstadsområdet.

LiveU ser ud til at have været ude lidt tidligere med 5G end Aviwest

YouSee lover at have rullet 5G ud over hele landet fra engang i december, hvor selv udkantsDanmark vil være dækket.

I den forbindelse er PRO3 serien fra Aviwest pænt relevant.

Bevares. 

Der findes helt sikkert andre systemer, herunder LiveU, der – som vi husker det – længe har eksperimenteret med netop 5G, herunder til produktion af reality i form af “The Heist” og “Hunted” og “Celebrity Hunted”, som vi har fundet på Italiensk nederst.

Læs også  Multistrøms 5G på satellitten

Og selv om at det er pænt umuligt at forstå for de fleste, inkluderer “Celebrity Hunted” en hulens masse kameraer, der er placeret i alt fra biler til rygsække, der – hele tiden – sender 5G video hjem, hvilket er en del af det som LiveU godt lige ville fortælle.

Nemlig at 5G ser ud til at have færre udfald end 4G, og at det derfor kan bruges live, modsat 4G, som kun de færreste turde sende et gameshow over.

Tilbage hos Aviwest, har de netop holdt en masse webinarer, der – måske – og snart kan opleves enten hos Aviwest selv, eller på IBC Digital Week siden, hvis du leder længe.

Vi erkender at have givet op, da det simpelthen er umuligt at registrere sig hver eneste gang der – måske – er noget relevant på “en eller anden IBC Digital Week side”.

Her udbredelsen af 5G her i landet

Det havde – i den forbindelse – klædt IBC Digital Week tiltaget at insistere på små promo’er, så vi alle kunne se om vi “har tid til” at se det hele, eller om det er lettere at læse de nye produkt-specs på en anden side.

Aviwest afholdte hele 6 seminarer, hvor “The Future of Mobile Journalism” eller “Turn Your Event Into a Success Story” og “Live Contribution and Content Sharing” lyder som tre potentielt relevante webinarer.

Læs også  Småt nyt fra Ikegami

Er du interesseret i Aviwest gear, eller i tilsvarende udstyr fra LiveU, er vi sikre på at – for eksempel – Danmon kan hjælpe.

Det er i hvert fald det som de skriver i banneret øverst.
For en god ordens skyld er Telia og Telenor med på vognen fra sidst i september.
Det er straks mere uklart hvornår de andre TelCoer, følger efter.

Her lige den italienske “Celebrity Hunted”, der ser ud til at være netop den slags reality som 5G er specielt god til.
Og en omgang hest, nedenunder, der – åbenbart – et et show der blev sendt på LiveU gear.