Snart jul på TV2

Hvis familien ikke allerede er i julehumør, er det på tide at komme det.

Butikkerne er – som du vil have bemærket det – for længst gået igang med at pynte op til denne højtid, ganske som TV stationerne der nu er på vej ind i deres efterårs sæson, også løfter sløret for deres juleønsker.

Og selv om at det – måske mest – handler om seertal og den slags, er der – naturligivs – også plads til andre juleønsker.

Som for eksempel “Juleønsket” der er en familiejulekalender på TV2, der i følge denne broadcaster bliver et “magisk gensyn med populær familiejulekalender”.

Og nu hvor du allerede her fra den 12. oktober kan investere i “Juleønsket” i form af en TV2 lågekalender, er der vel ikke andet at gøre, end at glæde sig til den kolde tid, her midt i klimakrisen.

Har du ikke tidligere set “Juleønsket”, kan du glæde dig til at møde Julie, der “ønsker at holde juleaften med hele sin familie”.

Desværre er “begge hendes forældre på arbejde 24. december”, hvorfor Julie taler til engle for at få disse til at “opfylde Julies ønske”.

Du kan købe kalenderen fra midt i oktober

Desværre for Julie, men heldigvis for seerne får Julie hjælp af “den unge, rebelske engleaspirant Rafi”, der – som du måske har gættet det – gør det hele lidt sjovere.

Læs også  Susanne Bier miniserie til oktober

Og selv om at det måske heller ikke overrasker, bliver Julie og Rafi snart viklet “ind i et stort eventyr om mennesker og engle, kampen mellem det gode og det onde, familie og venskaber samt om hemmeligheder og jul”.

“Juleønsket” der blev sendt første gang i 2015, kan allerede nu se tilbage på en tid, hvor mere end en million seere så hvert eneste afsnit.

Så hvorfor ikke også denne gang, nu hvor kalenderen siden hen er blevet Robert-nomineret.

Tilbage i 2016 blev kalenderen nemlig nomineret til en Robert for “Årets korte TV-serie”, ganske som den var nomineret i kategorien “Bedste TV serie” ved TV prisen i 2017.

Uanset dette, kan dem der vælger at se med glæde sig til at opleve Olivia Hillingsø, Jonathan Lindinger og Helmer Solberg, samt Esben Dalgaard, Signe Skov, Lærke Winther, Troels Malling, Neel Rønholt, Allan Hyde, Johan Olsen, Sonja Oppenhagen, Morten Suurballe, Donald Andersen og Marijana Jankovic.

Ina Bruhn er fortsat hovedforfatter, mens Carsten Myllerup har instrueret.

Det er Cosmo Film der har produceret, med støtte fra FilmFyn og FORD.