Mere Echo og nyheder på TV2 Play

En af ugens udnævnelser er Marie-Louise von Holstein der nu bliver chef for TV 2 Nyhedernes indhold på TV2 Play.

Hun var indtil denne, redaktionschef på TV2 Echo.

Dermed kunne man sagtens forestille sig at netop Play skal til at sende flere nyheder, fra News og andre TV2 platforme.

Noget tyder dog på at TV2 – mere – er på vej med en udvikling af TV2 Echo som Marie-Louise von Holstein, er/var redaktionschef for, før hun endte som chefredaktør for TV2 Nyhedernes indhold på Play.

Skulle du mod forventning ikke kende TV2 Echo, er det “TV2s journalistiske satsning”, “målrettet de 20-30-årige”, der “dagligt udkommer med journalistiske videofortællinger med substans, hjerte og relevans for de unge”.

Tiltaget blev for et års tid siden udvidet med “længere, serielle formater”, og har netop “taget hul på satiregenren”.

Det hårde arbejde har resulteret i at TV2 Echo idag er et brand som 58 procent af de 20-30-årige “kender til”.

Skyland er en af de serier du kan finde på TV2 Echo

Samtidig føler de i følge TV2 at “videofortællingerne er relevante for netop dem”, hvorfor Marie-Louise von Holstein og kollegaerne må have ramt lige i målgruppen med tiltaget.

Fungerende nyhedsdirektør Jacob Kwon forklarer

 -Med Marie-Louise i front har TV2 Echo på kort tid skabt imponerende resultater, og hun fortsætter som chef for Echo-redaktionen. Herudover får Marie-Louise det overordnede strategiske ansvar for TV2 Nyhedernes tilstedeværelse på vores fjerde platform, TV2 Play starter han og fortsætter.

Læs også  TV2 Play nu også hos Boxer og Stofa

 -Marie-Louise har stor indsigt i de digitale platforme og har en stærk strategisk forståelse for, hvordan vi kan gøre en forskel for den yngre målgruppe. Hun er den helt rigtige til at sikre den strategiske retning og den røde tråd for TV2 Nyhedernes indhold på Play, og samtidig er hun dygtig til at skabe tillidsfulde samarbejdsrelationer på tværs af huset, slutter han.

Marie-Louise von Holstein er også glad.

Hun siger:

 -Nyheds- og aktualitetsindholdet har fået en mere fremtrædende placering på TV2 Play, og forbruget er stigende. Vi har som nyhedsmedie meget at lære om at formidle til en streaming tjeneste, hvor det at komme først med nyheden ikke kan bruges som succeskriterie, starter hun og fortsætter.

 -Jeg er ydmyg over for opgaven, for den er svær. Men jeg er ret sikker på, at vi med de dygtige medarbejdere, vi har i Nyhedsafdelingen, kan løfte opgaven i fællesskab med de erfarne folk fra TV2 Play, slutter hun.

Her en af tjenestens nyeste videoer der er lagt på YT.

Det er muligt at se hvad de ellers placerer der, her.