Exerne er tilbage

Dig der allerede har set alle andre sæsoner af “Ex on the Beach”, kan nu glæde sig til den kommende “All Stars” sæson, der får premiere den 1. november

Dermed burde der være underholdning til faste seere, de næste par uger.

Dog med et par forbehold.

Der er nemlig en masse, der ikke helt er som det plejer.

Som eksempel er der ikke særligt mange palmer med denne gang.

I stedet er der bunker af bøgetræer.

Og selv om at “All Stars” delen af titlen lidt kunne løfte sløret for en del af handlingen, er det ikke en gruppe helt nye deltagere, der er med denne gang.

Det er derimod “nogle af de største “Ex on the Beach”-personligheder” der medvirker i dennne kommende sæson af “Ex on the Beach”.

De nye omgivelser skulle dog stadig – garantere – at de mange “beundrede” og “berygtede” singler, viser helt nye “sider” af sig selv.

Birgitte Moesgaard, redaktør hos Discovery Networks Danmark siger:

 -Vi er mildest talt blæst bagover, over den medvind “Ex on the Beach” har mødt, lige fra vi lancerede sæson 1 for to år siden. Sæson efter sæson har programmet skabt nogle af de største realityikoner på den danske scene. Nu er vi klar med en sæson 5, hvor vi har samlet nogle af de største personligheder fra de fire foregående sæsoner i en vanvittig All Stars-version. Jeg tør godt love, at denne sæson ikke kommer til at skuffe, slutter hun.

Læs også  Nyt sports format helt uden sport

Optagelserne der i år er forestået på “den mondæne Strandvej i Nordsjælland”, byder – ikke overraskende – stadig på “fester, pool parties og kys i krogene”, som formatet plejer.

Og selv om at det måske også kan overraske, kommer de medvirkende singler også til at “se en side af Danmark, de aldrig har set før”.

Behørigt suppleret med “de vildeste dates” og “oplevelser, der er de færreste forundt”.

Der er premiere den 1. november på Dplay. Og der kommer to nye episoder hver uge.

Her en promo for denne “All Stars” sæson.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.