Zulu er rekordenes holdeplads

TV2s unge kanal, TV2 Zulu, kan her den 15. oktober se tilbage på de første tyve år som ung TV kanal.

Og selv om at det kan undre, nu hvor de unges seervaner i følge TV2 ændrer sig i disse år, kan TV2 Zulu se tilbage til hele to seer rekorder i 2020.

“Zulu Awards 2020”, var således et af “de mest sete Zulu-programmer i kanalens 20-årige levetid”.

Det var dog ikke den eneste seer rekord TV2 Zulu kunne notere sig i år.

“Zulu Comedy Galla 2020”, havde nemlig også 469.000 seere, ganske som “Zulu Awards 2020”.

Bedst af alt havde disse to formater 66 og 70 procent af de 15 – 40 årige seere, der havde tændt for deres TV.

Sofie Linde ved Zulu Comedy Galla 2020

Alt sammen en del af en plan, som indholdschef for TV2 Zulu og TV2 Play, Sune Roland, forklarer succesen hos de unge seere:

 -Det skal vi være stolte af. Flere store mediebrands har de senere år forsøgt at lancere ungdomsbrands uden at lykkes, og det skyldes jo, at det er en svær målgruppe at arbejde med. Konkurrencen om deres opmærksomhed er stor, og deres forbrugsmønstre er i konstant forandring. Derfor er vi også utroligt stolte af, at Zulu stadig er så stærkt et brand. Og det er ret vildt, at vi i 2020 kan levere nye seerrekorder, starter han og fortsætter.

Læs også  Lineært TV får det altså ikke bedre

 -Det betyder, at vi er top of mind hos målgruppen, og at vi hele tiden vedligeholder relationen til de yngre brugere dér, hvor de bruger en stor del af deres tid, fortsætter han.

 -Vi har en målsætning om at hele tiden at følge med tiden. Zulu har tradition for at sætte dagsordener og skabe øjeblikke, som bliver talk of the town, netop fordi vi rammer noget i tiden. Det er muligt for os, fordi vi har opbygget en stærk platform, men det forpligter også. Derfor forholder vi os hele tiden kritisk til brandet og vores udkomme, slutter han.

Det er dog ikke kun underholdning TV2 Zulu tilbyder deres kunder.

Der bliver også eksperimenteret med formaterne.

Sune Roland forklarer

 -Med programmerne “Verdensmænd” har vi eksempelvis ønsket at komme op af comedykælderen og ud i verden og lade komikerne investere noget af sig selv. Og det er lykkedes med stor succes, starter han og fortsætter:

 -Når vi skal ramme plet hos målgruppen, er vi nødt til at satse, og det er e-sport-satsningen et godt eksempel på. Zulu blev født med et stærkt ben ind i amerikansk fodbold, men på et tidspunkt var vi nødt til at se på en ny satsning på sportsområdet. Det var på mange måder et satset og modigt valg, at da vi gik all in på e-sport, men i dag sætter e-sport masser af rekorder, og vi oplever en stor tilslutning vores Zulu’s CS:GO-community.

Læs også  DRs foræring af seere til TV2 er en realitet

Zulu har i følge TV2 “den laveste gennemsnitsalder blandt de betydende danske TV kanaler”.

Og i morgen fylder stationen altså 20 år.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.