Knallertklubben Maxi Maniacs

Formatet der hedder “Vild Vild Vestkyst”, er på vej tilbage på skærmen.

Derfor kan interesserede opleve knallertklubben Maxi Maniacs, her fra den 5. november, hvor “Vild Vild Vestkyst” er tilbage på Xee.

Der er tale om anden sæson, hvor planen er at komme endnu “tættere på de glade vestjyske drengerøve, som går en ny, spændende knallertsæson i møde, mens de samtidig forsøger at være gode familiefædre”.

Dem der ikke har set med, kan – oplagt nok – finde sæson 1 i arkivet, hvor – må man formode – det bliver forklaret hvordan voksne mænd kan bruge tid på at køre på knallert.

Der er nemlig tale om en reportageserie, der følger denne gruppe af “vestjyske bikere”, der i deres klub, “Knallertklubben Maxi Maniacs”, igen er parat til at give den gas op til de lovlige (?) 45 kilometer i timen, på deres Puch Maxier.

Den kommende sæson, kommer i den forbindelse til at følge præsidenten Nikolaj, der sammen med vicepræsidenten Mark lover “et brag af en sæson, der kræver litervis af benzin, højt humør, mandsmod og masser af krammere og kærlighed”.

Derfor er der også plads til “..de store følelser, børnene og familierne, og præsidentfruen Tena er som altid med på sidelinjen”.

Og nu hvor det er vigtigt for “..præsidenten Nikolaj at skabe en balance mellem klubben og familielivet…”, har du gættet det.

Læs også  Resten af sæson 10 kommer på Xee

Det bliver meget spændende.

Præsidenten Nikolaj forklarer:

 -Det er lidt en hårfin balance en gang imellem, men jeg er efterhånden blevet skarp til at kunne se, hvornår der er brug for mig de forskellige steder. Så der er ingen problemer, og så hjælper det at have en kone der er forstående – sådan langt hen ad vejen i hvert fald, slutter han.

Gruppen består primært af en masse “drengerøve i 30’erne”, der samles for at “få et afbræk fra hverdagens hamsterhjul og hylde kærligheden til deres knallerter”.

Tilbage i den første sæson, var der stadig mange der ikke var blevet til en del af en familie.

Det er ikke længere tilfældet, hvorfor flere – indtil denne sæson – har udskiftet benzinen med bleskift.

Nødvendigt, nu hvor de mange mænd er på vej til Fanø, hen til “storbyen” og ( ned ?) til Esbjerg havn.

Det er Heartland TV der har produceret begge sæsoner af “Vild Vild Vestkyst”.

Her en promo for serien.