Danmon får Apantac til Skandinavien

Danmon Group, der er kendt for at kunne levere alt fra komplette TV stationer, til lækre lyd studier og rigtigt meget andet, har netop indgået en aftale med amerikanske Apantac om det bliver Danmon, der distribuerer hele deres produktprogram, i Skandinavien.

Apantac aftalen, med selskabet der mest er kendt for deres multiviewers, deres videovægsprocessorer, KVM produkter og signalbehandlingsudstyr, følges op med lokale distributionskanaler og teknisk support i København, Århus, Stockholm og Oslo.

Der er med andre ord tale om avancerede Pro AV løsninger, der kan bruges til alt fra mødelokaler, til i undervisningssektoren, i MCR’s, eller kontrolrum, ved events, i landets teatre, samt som avancerede scene løsninger.

Produktionsmiljøet kan ydermere bruge deres gear i forhold til transmission, postproduktion og andet.

Apantac der også er partner i OpenGear-konsortiet, bliver dermed nu også potentiel hardware “support” til andre OpenGear løsninger, eventuelt som supplerende hardware.

Apantac bruges i alt fra broadcast til konference og digital signage

Michel Rudelle, EMEA Regional Manager hos Apantac, siger:

 -Danmon deler vores engagement over for vores kunder, og vi ser frem til at arbejde sammen med teamet. Deres erfaring og bredde såvel som lokale tilstedeværelse vil være en stor ressource for os og vil hjælpe med at opbygge Apantacs tilstedeværelse i regionen, starter han og bliver suppleret af Christoffer Kay, Chief Operating Office for Dan Technologies A/S, der ejer Danmon Group.

Læs også  Danmon store i Uzbekistan

Han siger:

 -Vi er meget glade for at blive en del af Apantac’s globale distributionsnetværk og være i stand til at integrere deres teknologi og løsninger i vores projekter, starter han og fortsætter.

Her fra en tidligere præsentation af diverse løsninger

 -Apantacs brede produktsortiment passer perfekt ind i vores system- og integrationsarbejde, og vores kunder vil være i stand til at drage fordel af deres velrenommerede produkter, slutter han.

Læs mere om Danmon her.

Læs mere om Apantac her

Vi har fundet lidt af deres historie her og founder Thomas Tang, President of Apantac, der forklarer flere af deres koncepter og tanker bag deres hardware