Canon rygterne var næsten rigtige

Dem der i går undrede sig over hvad det nu er for et par kameraer Canon er på vej med, kan i dag ånde lettet op.

Canon har nemlig bemærket at nyheden var ude som et rygte, hvorfor de slap deres version af nyheden, sent i går dansk tid.

Og der er såmænd ikke “kun” tale om 2 kameraer, men derimod 4 af slagsen.

Eller rettere.

Der er tale om to kameraer, et ML-100 og et ML-105.

her ML-100 bagsiden der kan sende 12-bit RAW ud via SDI stikket

Og mens ML-100 er “målrettet” til industrielt brug, er ML-105 født til “video produktion”.

Begge er uanset dette udstyret med en full frame sensor, der “kun” kan levere HD i 1080P.

Det betyder at denne “enorme” sensor, har nogle “vildt store” pixels.

Konkret er der tale om “Next-Gen 19 Micron Sensor Technology”, der – oversat – betyder at kameraets enkelte pixel er – mindst 3 gange så stor som i et C300 og mere end dobbelt så stor som i et Sony a7S III.

Som du har gættet, er de to nye kameraer ( der kommer i to versioner ) derfor ekstremt lysfølsomme.

Begge kan således levere farvebilleder ( hvilket er en vigtig forskel ) ved ned til 0.0005 lux.

Det kan oversættes til at kameraets lysfølsomhed er omkring 4.500.000 ISO, hvilket – med pænt stor sikkerhed – er en ny rekord.

Læs også  Panasonic lyste Stockholm op
Her ML-105 bagsiden nu med genlock og 10bit 1080P ud

Fordelene ved at bruge full frame sensorer er dermed at allerede indkøbt glas, der – typisk – vil kunne opløse i langt højere opløsninger, kan “genbruges” på dette udstyr, der – på grund af den lille størrelse – kan monteres alle steder.

Og der lave fine billeder uanset om der er lys eller ej.

De to kameraer der er 4

Flere må have undret sig over det “sære” mount, det ene hus er udstyret med.

Det er der ingen grund til.

Dette mount hedder et M58 mount, der er kendt fra industrielle løsninger, hvor blandt andet Baumer, Carl Zeiss eller Pentax 58mm screw mounts objektiver lever.

Der findes ydermere M58 til M58 Mount Lens Adjustable Focusing Helicoid, der grundliggende flytter det focale plan, og dermed fungere som “FFD scrim” ( flange focal distance ) 

I begge tilfælde er huse med M58 Mount derfor født til industrielt brug, hvorfor output heller ikke er “video” men “video ud via en CoaXpress terminal”, der både tilbyder video ud, men som også accepterer camera-control data og strøm i et enkelt SDI kabel.

Output er 12-bit RAW data i op til 73 fps ( ved 1080P ) og 164 fps ved 720p.

ML-105 er “et rigtigt video kamera” med en 3G/HD-SDI video ud, der leverer “Canon image processing” i YCC 4:2:2 10bit.

Læs også  Nyt gear til dit C70

Noget en Canon DIGIC DV4 Image Processor, klarer i fin HD ved 60fps.

Der er fortsat ingen priser ude, men det er – vel sagtens – klart at nu hvor der er tale om en par såkaldte “multi-purpose” kameraer, der er ekstremt lysfølsomme, bliver priserne mere 4K sdollar end 2K dollar ( gætter vi på  ).

Begge modeller skulle uanset være på hylderne til april næste år, med en enkelt undtagelse.

En enkelt Canon ML-100 M58 model skulle være til at opleve sidst i december.

Nyheden om kameraet ser ikke ud til at være planlagt sluppet nu, da det stadig ikke er FCC godkendt i USA endnu.

Som vi forstår det, er det ikke muligt at sælge fotoudstyr i USA uden denne godkendelse