RemoteTV og genbrug på DR2

DR har fået sig en trosredaktør, der hedder Christoffer Emil Bruun.

Og han er glad.

Han ser nemlig frem til heftige seertal på “Morgenandagten”, der nu bliver en slags pausefisk produktion, hvor det bare er en tom kirke, i stedet for et akvarie fuld af halvdøde fisk, der “filmes”.

DR er nemlig på vej med deres version af “remote produktion”, hvor der monteres en række kameraer “et eller andet sted”, der så kan styres fra et kælderlokale i den hyggelig DR Byen, hvor der både er tid til at hente kaffe og gå på toilettet, før der skal klippes til det næste kamera.

Københavns Domkirke set udefra

DR2 er med andre ord på vej med MegaSlowTV, der bliver så langsomt at landets ældste, der ikke længere kan tage ned i Københavns Domkirke og halvsove der, i stedet kan se med på TV.

Planen er nemlig at sende “levende billeder fra Domkirken uden selv at have mandskab i kirken”, hvilket – vel sagtens – er det samme som at pointere hvor lidt det betyder for DR at færre end ingen ser med.

Uanset dette, er forklaringen på den tomme kirke, og de mennesketomme billeder at DR har forsøgt at skabe en “produktions form”, der er “corona-sikret”.

DR har valgt at putte lidt ekstra spin på historien og kan med pænt store bogstaver forklare at “DR og Københavns Domkirke sikrer levende billeder fra morgenandagt”, hvilket måske ( ikke ) er dette årti’s største nyhed.

Læs også  TVU vil snakke AI 4K og HDR på IBC2019

Der er dog stadig lang vej endnu.

Der er nemlig en masse “tekniske installationer”, der først skal “gennemtestet”.

Omvendt er planen at nå dette inden den 16. november klokken 8.05, hvorefter der  skal sendes “Morgenandagten med levende billeder på DR2” ( vi gætter på at det er programtitlen ).

Dem der plejer at lytte med på P2, kan fortsat lytte til, da mikrofonerne ikke var i vejen for de “tekniske installationer”, der nu snart er “gennemtestet”.

Og nu hvor DR har hyret et helt specielt “morgenandagt-team”, til at “sikre at DR2 er i stand til at sende knapt tre timers ugentlig TV direkte fra Domkirken”, er der vel ikke andet at gøre end at håbe på at de har styr på de fire kameraer i Domkirken, der allerede nu er “monteret”, hvorefter det kun er testene der skal gennemføres.

Trosredaktør, Christoffer Emil Bruun forklarer:

 -Med den nye løsning har DR og Københavns Domkirke samtidig corona-sikret gudstjenesten. Selv hvis alle kirker lukker vil DR nu kunne sende andagter og gudstjenester fra Københavns Domkirke uden, at der fysisk skal være et produktionshold til stede i kirken, starter han og fortsætter.

-Den første bølge af Corona i foråret viste, hvor vigtigt det er, at have en TV-gudstjeneste, som betyder, at alle danskere kan komme i kirke hver søndag, slutter han uden at have bemærket at “alle kirker” jo også inkluderer den der nede på Nørregade.

Læs også  Sony på vej med nyt webinar