Xee fejrer julen med danske serier

Hvis du ikke allerede er fan af en eller flere af de mange danske serier som Xee sender, er julen din mulighed for at blive det.

Planen for denne Fox/TDC kanal, er nemlig at skabe en ( masse ) “vaskeægte julestemning og et glædelig gensyn med masser af velkendte ansigter” på kanalen, hele december igennem.

Blandt andet med et gensyn af “29” og “Sunday”, der begge kommer i såkaldte “julespecials”.

Linda Etgar, der er ansvarlig for de danske produktioner hos Xee, forklarer:

 -Jeg glæder mig til at se, om danskerne også vil tage denne hyggelige tradition til sig, starter hun og fortsætter.

 -Seerne kan roligt glæde sig til at følge både Sunday (Melvin Kakooza) og Jesper og Julie, når de løber ind i alverdens kaotiske juletraditioner i hver deres julespecial på Xee, slutter hun.

Julen er svær at gøre perfekt – se hvordan i en julespecial af “29”

Som vi forstår det, kommer den første julespecial på næste mandag, hvor Xee i flow versionen sender den specielle juleversion af “29”, hvor det hele handler om “Julen”, “hjerternes fest” og – naturligvis – “juleaften”, der – åbenbart – skal være perfekt, men som – måske – ikke bliver det.

Som altid er det muligt at streame det hele lidt tidligere, konkret i aften, hvor Xee i stream versionen – i løbet af dagen – åbner op for dette (jule) afsnit, af serien.

Læs også  Sunday S3 i optagelse

Det er dog ikke det eneste Xee er på vej med, i juletiden.

Det bliver også muligt at se en “Sunday” julespecial i løbet af december.

Denne der først får premiere den 14. december, er en 2-episoders “special”, hvor “Sunday og hans mislykkede juleplaner”, åbenbart går så meget galt, at det kræver hele to særafsnit at fortælle den historie.

Planen der ellers var at tage til Kenya og holde jul, bliver i stedet til Fredericia, hvor han i stedet oplever de “danske juletraditioner”, herunder “laver han julekonfekt med Jørgen” og så skal han også prøve at “tilberede sin egen version af en dansk julemiddag til Frederik og familien”.

Bedst af alt er der også plads til lidt dramatik, da Sunday og Jørgen “bryder ind i en bedemandsforretning” og “ender i en politijagt på tandem”, suppleret af en utrolig irriterende Falckmand, spillet af Martin Høgsted.

Alt sammen noget du kan se frem til på Xee i december.

Her et par promoer