DR skal alligevel ikke spare 20 procent af budgettet

Der er pæn stor forskel på hvor i regnskabet, DR og Kulturministeriet er.

Kulturminister Joy Mogensen glæder sig således over at at DR alligevel ikke skal spare en lille milliard på driften, over de næste par år.

Hun siger, efter den ny finanslov er vedtaget:

 -Dansk medieindhold har aldrig været vigtigere, end det er i dag, og derfor har regeringen fra dag 1 sat sig for at styrke dansk public service med opbakning fra vores støttepartier, starter hun og fortsætter.

 -Det leverer vi på med denne finanslovsaftale, hvor vi tilbageruller den tidligere regerings planlagte besparelser for over 900 millioner kroner frem til 2025 og dermed skaber ro om DRs samlede økonomi. Vi har også sikret fortsat overlevelse for P6 og P8 i 2021, slutter hun.

Måske der bliver råd til lidt mere jul på DR de næste par år

DRs opfattelse er i den forbindelse pænt forskellig fra Kulturministeren.

Her bliver der nemlig kun talt om 689 millioner kroner som DR skulle spare på det årlige budget ( 20 procent ).

Og da DR har været langt fremme i skoene, har DR siden efteråret 2018 sparet “428 millioner kroner årligt, på såkaldte varige besparelser, indtil videre i 2019 og frem til 2021.

Nu er vi som bekendt kun på vej hen imod 2021, hvorfor DR kan pointere at DR “kun” mangler at realisere de “udestående besparelser”, der er på  260 millioner kroner, ( i 2021 ) der nu bliver “annulleret” ( via midler i finansloven ).

Læs også  DR vinder for kampagner

Og fremtidige besparelser. ( I konkrete tal, tilføres DR 120,4 millioner kroner i 2022 og 260,3 millioner kroner årligt fra 2023 og frem ).

Det til trods er de glade på DR, hvor bestyrelsesformand, Marianne Bedsted, siger:

 -Vi er i DR glade for, at der er politisk opbakning til at prioritere public service og det danske indhold. Aftalen betyder, at vi kan fortsætte arbejdet med den strategiske retning, vi har sat for DR, hvor vi målrettet arbejder med at understøtte demokratiet, bidrage til dansk kultur og styrke fællesskaber, starter hun og fortsætter.

 -Når udenlandske aktørers indflydelse bliver stadig større, er et stærkt dansk alternativ helt afgørende. I 2019 blev 96 procent af DR’s samlede programomkostninger investeret i dansk indhold. Med finanslovsaftalen kan vi – blandt andet i samarbejde med de private producenter herhjemme – forsætte med at producere indhold, der tager udgangspunkt i vores fælles kultur, værdier, sprog og historie. Samtidig kan vi fortsætte med at udvikle og investere i vores digitale platforme, som er et fundament for, at vi kan nå danskerne også fremover, slutter hun.

DR forbliver allesammen’s DR nu med færre besparelser på budgettet

DR’s generaldirektør, Maria Rørbye Rønn, er også glad.

Hun siger:

 -Det er glædeligt, at der nu er truffet en politisk beslutning om at annullere de udestående besparelser på DR. Medieudviklingen betyder, at især det indhold, der er målrettet vores børn og fælles kultur, er presset af det udenlandske indhold, og her kan vi i DR gøre en særlig forskel. Derfor har vi med afsæt i vores strategi for nyligt fremlagt en række konkrete initiativer, der skal styrke indholdet for vores børn og kultur yderligere. Med annulleringen af besparelserne kan vi fortsætte arbejdet, og det ser vi meget frem til, fortsætter hun.

Læs også  Det er ren jammer

 -Med finansloven er der nu sikret stabile rammer om DR’s økonomi i de kommende år. Det er afgørende for, at vi i DR kan fortsætte arbejdet med vores public service-ambitioner og den digitale udvikling, der er helt afgørende for at nå danskerne med indhold fremadrettet. For hele den danske mediebranche er der samtidig mange spørgsmål, der endnu ikke er afklaret. Derfor ser vi nu frem til de kommende medieforhandlinger, som også er en lejlighed til at sikre gode rammer om det danske indhold, slutter hun.

2021 byder stadig på de egentlige “medieforhandlinger”, der dog ikke længere (?) er relevante for DR, da DR nu er en del af finansloven.