Forbrydelser der rystede DK og de kendte

Discovery+ er i 3. sæson af “Forbrydelser der rystede Danmark”, nået til de kendte.

Således også Remee, der i den kommende sæson kan “afsløre” at “Se og Hør-skandalen”, i 2014, havde “store personlige konsekvenser for den tidligere X Factor-dommer.

Dem der ikke kan huske så langt tilbage, kan sikkert ikke huske at en række kendte, herunder Remee, igen og igen endte på forsiden af Se og Hør, der “konstant forfulgte” blandt andet Remee i følge pressematerialet.

Og da han vurderede at “paranoiaen og presset” havde store konsekvenser “for hans private og professionelle liv”, er det altså denne forbrydelse, faste seere kan se frem til i sæson 3 af “Forbrydelser der rystede Danmark”, der får premiere den 6. januar.

Blandt de udtalelser som både Se og Hør og alle andre medier kunne “afsløre” tilbage i 2014, var:

 -Jeg stopper i “X Factor” efter sæson 3, for der kan jeg ikke trække vejret længere. Jeg føler, at jeg ikke er herre over mit eget liv. Der er ikke noget liv. Der er kun, hvad de skriver om mit liv, sagde Remee, tilbage i 2014.

Remee og journalist Ken B. Rasmussen kigger i programmet på hvordan “ugebladet i flere år havde brugt den såkaldte tys-tysk-kildes ulovlige kreditkortoplysninger til at jagte sladder-historier.” 

Som enkelte vil kunne huske var ikke kune Remee, der var “offer for forbrydelsen, der rystede Danmark i 2014”.

Læs også  Formula E er en Discovery ting

Også Line Baun Danielsen kan fortælle at hun endte med “ikke at stole på sine nærmeste, fordi hun på mystisk vis endte på forsiden af ugebladet af flere omgange”.

Programdirektør, Pil Gundelach Brandstrup, forklarer:

 -Selv om vi lever i et lille land, bliver der stadig begået opsigtsvækkende forbrydelser, som fylder i mediebilledet. Se og Hør-skandalen er en af disse, hvor ingen kunnet forestille sig, hvilke dybt ulovlige metoder ugebladet tog i brug. Sæson tre af “Forbrydelser der rystede Danmark” giver danskerne et unikt indblik i nogle af de mest omtalte og spektakulære sager i nyere tid, slutter hun.

Igen.

Denne sæson ender på otte afsnit, hvorfor der også bliver tid til og plads til andre forbrydelser.

Programomtalen lover således “et unikt indblik i de særdeles sensationelle sager, fortalt af de mennesker, der oplevede dem helt tæt på”, her fra den 6. janaur og – vel sagtens – omkring 8 uger frem, hvor “detaljerede fortællinger frembringer nye og ukendte sider af de sager, vi allesammen kender”.

Ud over Remee og Line Baun Danielsen, kan seerne således også se frem til historien om Stein Bagger og “sagen om den pædofile præst”.

Som altid kan seerne se frem til historier fra “centrale vidner, ofre, pårørende og politifolk”, og “nye sider af de ellers velkendte sager”, “når nyt materiale og nye vidner kommer frem”.

Læs også  Mere True Crime på Dplay

Det hele kan streames fra den 6. januar på discovery+, der som bekendt er det nye navn Dplay har fra ( cirka ) årsskiftet.

Her en promo