TV2 siger det DR ikke tør

Nu hvor der sker lidt rokader i de højere luftlag, på TV2, ser det ud til at låget bliver løftet lidt ind til selve nyhedsmaskinen.

Og selv om at det ikke kan overraske, er specielt udmeldingen om at TV2 skal til at “streame nyhederne” og at der skal satset “strategisk” på det, nu hvor “danskernes sening flytter mod streaming”.

Det er måske ikke overraskende at der bliver streamet mere.

Det er bare – mere eller mindre – første gang en af de store broadcastere så konkret fortæller deres omverden hvor vigtig de vurderer “streaming”.

Og at fænomenet nu fylder så meget på direktions gangene at selv nyhederne skal streames.

De fleste gik formodentligt og troede at nyheder var (er) noget seerne tænder deres TV for at se.

Og det er – bevares – også stadig tilfældet.

Specielt i enkelte perioder i 2020, hvor befolkningen mente at de fik den bedste opdatering ved at tænde deres TV.

Nu viser det sig, at kombinationen af “sivningen” fra kabel TV, til “streaming”, kombineret med det faktum at “mange” ikke længere ser TV, på et TV, ser ud til at komme til at definere Ulla Pors Nielsen’s fremtid som nyhedsdirektør med ansvar for TV2 Nyhedernes samlede nyheds- og aktualitetsdækning på TV2, TV2 News, TV2 Play og TV2.dk.

Læs også  Lokal streaming vokser også

Pors der indtil nu har været chefredaktør på TV2 News, kommer dermed – mere eller mindre – til at gøre det hun har gjort indtil nu, nemlig sørge for at der kommer en masse nyheder ind i dit TV.

Nu bare uden at du – nødvendigvis – behøves tænde for dit TV.

Alle andre platforme er – mindst – lige så vigtige. Måske endda mere.

(Foto: Miklos Szabo / TV 2)

Indholdsdirektør, Lotte Lindegaard, siger

 -TV2 står allerede stærkt i danskernes nyhedsforbrug, og det bliver en af Ulla Pors’ store opgaver i TV2s kommende strategiperiode at sikre Nyhedernes gennemslagskraft, når danskernes sening flytter mod streaming. Sammen med sit ledelsesteam skal Ulla Pors også fastholde Nyhedernes høje troværdighed i en tid, hvor mange søger mod sociale platforme og hurtige nyheder, starter hun og fortsætter.

 -Ulla er passioneret publicist, og hun tænker strategisk. Hun forstår som ingen andre, hvad TV2s rolle er på nyhedsområdet, og hun har en bred forståelse af udviklingen på de store public service-medier og et klart billede af, hvordan nyhedsseningen skal løftes på streaming i de kommende år. Ulla kan definere kernen af Nyhedernes opgave, og hun kan flytte den ind i en ny fremtid, slutter hun.

Blandt de områder der fortsat skal prioriteres, er netop dem, som Ulla Pors har stået i spidsen for de seneste par år.

Læs også  The Walking Dead s8-9 på Xee

Lotte Lindegaard fortsætter:

 -Ulla er en dygtig journalist og samtidig en afholdt leder, og til hendes stærke faglighed kan lægges engagement, empati og godt humør. Det gør Ulla til den helt rigtige nyhedsdirektør til at stå i spidsen for den kulturforandring, vi er i gang med på TV 2, og som vi skal eksekvere på i den kommende tid. Ulla er personificeringen af de stærke værdier, som skal kendetegne vores arbejdspladskultur, starter hun og fortsætter.

 -Sammenhængskraften er vigtigere end nogensinde. I denne Corona-brydningstid er der brug for os som aldrig før, og der er brug for, at vi på TV2 Nyhederne kommer videre sammen og får endnu større betydning for danskerne. Vi vil altid kæmpe for at få afsløringer frem og for at sætte relevante dagsordener, siger Ulla Pors, der også vil have fokus på udvikling og fremtidssikring af nyhedsforbruget hos TV2, slutter hun.

Selv siger Ulla Pors:

 -Vi skal tage et digitalt kvantespring, så adgangen til vores digitale nyhedstilbud på TV2 Play og TV2.dk bliver indlysende og let. Med Danmarks eneste 24-timers-nyhedskanal har vi en særlig position på tv og streaming, og vi skal udnytte News’ styrke endnu bedre på TV2 Play, starter hun og fortsætter.

 -Verden er blevet mere kompliceret, og udviklingen går så hurtigt, at danskerne hver dag har brug for både nyheder og perspektiv. Hos TV2 har vi et unikt udgangspunkt med en central nyhedsredaktion i Odense, News i København og et tæt samarbejde med TV2 Regionerne, som vi vil udbygge. Vi skal nyhedsdække fra hele Danmark til hele Danmark, og vi skal hjælpe danskerne med at forstå nyhederne, mens de sker, slutter hun.

Læs også  Vi streamer DR som aldrig før