Canon har nu solgt 150 mio RF og EF glas

Som altid fejrer Canon deres runde tal.

Og det er der såmænd også en god grund til.

Giganten, der virkelig er stor, kan her idag/igår fortælle at deres nyeste opfindelse, deres “RF lenses” hitter heftigt hos forbrugerne.

Så meget at det samledes salg af EF og RF glas, nu er oppe på – pænt vilde – 150 millioner solgte glas.

I den forbindelse er det måske på sin plads at pointere at EF glas “kun” er fra 1987, hvor de første glas ( med auto fokus og Ultrasonic Motor ).

Og mens EF glas typisk kommer fra Utsunomiya, bliver RF glas produceret mange steder, herunder hos Canon Inc., Taiwan; Canon Opto (Malaysia) Sdn. Bhd, og Oita Canon Inc. igen i Japan.

Salget af EF glas, gik i den forbindelse pænt langsomt i starten.

Fra 1987 og frem til 1995, blev der således kun solgt 10 millioner glas, hvilket – kunne man formode – hænger sammen med at EF og autofokus tilbage i 80erne og langt ind i 90erne, ikke var “cool”.

Fra 1995 og frem til 2009, gik det anderledes en del hurtigere, hvor salget rundede de 50 millioner enheder.

Bare 5 år senere var der pludselig solgt 100 millioner, og her idag er der nu solgt 150 millioner enheder, der nu inkluderer både RF og EF glas, da Canon kun tæller de “glas”/objektiver/zooms der kan “tages af”.

Læs også  Discovery strammer EMEA op

Har du ikke investeret i EOS R systemet, der er den løsning der kan bruges RF objektiver på, er du ikke alene.

Serien er blot fra 2018, så der er god tid til at hoppe på vognen, hvis det er ambitionen.

Der bliver dog satset pænt hårdt på at professionelle snart skifter, ganske som helt almindelige mennesker da også gerne må følge efter.

Der er således 118 forskellige RF og EF objektiver, hvoraf stadig flere er af RF typen.

Lidt historie

Folk der var med fra starten af, kan måske huske at det første EF objektiv – med USM – der kom, var EF300mm f/2.8L USM, der kom i november 1987.

Glasset er stadig knivhamrende skarpt og ses ofte rundt om på landets stadions, selv om at nyere generationer naturligvis ses oftere.

Dent første Image Stabilizer (IS) objektiv fra Canon var EF75-300mm f/4-5.6 IS USM3 der kom i september 1995.

Og første gang Canon tilbød Do glas, der  fjerner en god del af den “Diffraction” flere lag glas giver, kom i  EF400mm f/4 DO IS USM i december 2001.

Igen en af de dyre, der – igen – stadig er til at finde blandt sports fotografer.

Canon har i mange år haft deres helt eget museum for glas og huse

I 2008 kommer EF24mm f/1.4L II USM, der er Canons første “Subwavelength Structure Coating” (SWC) coatede objektiv.

Læs også  Længere lettere og stadig herlig

En teknik der minimerer refleksioner og derfor holder på kontrast og billedkvalitet.

mange vil kende EF100mm f/2.8L Macro IS USM, der faktisk er et pænt specielt objektiv.

Det er nemlig første EF glas med “Hybrid IS”, der både stiller skarpt og som lige tjekker om kameraet er lige eller i en vinkel i forhold til motiv.

Verdens første fiskeøje, der kan se 180 grader var Canons EF8-15mm f/4L Fisheye USM, der såmænd ikke er ældre end fra juli 2011.

Slutteligt redaktionens personlige favorit.

Canon’s EF200-400mm f/4L IS USM Extender 1.4x, der kom i maj 2013.

Her er der både tale om en f4 ved 400mm, der vitterligt er kniv skarp.

Der er også tale om en zoom, der kan blive til 640mm ved f5.6.

Pænt heldig, hvis du – for eksempel – vil lave et billede af en der taler på 50 meters afstand, på S35mm video.

Eneste kedelige detalje er at den stadig koster over 90K med moms.

Er du til Canon’s glas historie eller deres kameraer, er der stadig deres online museum her, hvor du kan læse om 2 af de mest populære zooms fra Canon nogen sinde, de originale 28-80 ( der idag er en 24-70 ) og deres 80-200, der idag er deres 70-200.

Læs også  Canon gik lige FF Anamorf amok

Tilbage i 1987 hvor disse to zooms ankom, skiftede alle til Canon. Købte de her to zooms, hvorefter alt presse fotografi var forandret for altid.

Ok.

Der var stadig en 35mm f1,4 i tasken.

Men så heller ikke mere.

Ikke før den første 20-35mm, der idag er deres 16-35mm kom.