Indhold skal fordoble vækst

TV2, der netop har sluppet deres “vækststrategi” for koncernen, der reelt blot ser ud til at være planer for TV2 Play, der skal udvikles kraftigt, til kunderne.

Koncernen oplever nemlig en sivning væk fra lineært TV, der – om muligt – må være endnu større end de fleste måske gik og troede.

Derfor satser TV2 på indhold frem til 2025.

Kunderne kan derfor se frem til landsholdsfodbold, EM-slutrunder i fodbold, Europa League- og Confererence League-fodbold samt LaLiga frem til 2025, som en del af “Strategi 2025 – TV2 Play til alle”.

TV2 lover ydermere også at “investere massivt i andre typer indhold, blandt andet dansk fiktion og reality”, hvilket allerede idag betyder at “TV2 Play hver eneste dag byder på nyt, attraktivt indhold på tjenesten”.

TV2 satser på 600.000 nye stream/AVoD kunder inden 2025

Koncernen har – naturligvis – ikke glemt deres kommercielle partnere, hvorfor de næste par år også vil byde på “flere partnerskaber i strategiperioden for at gøre Play endnu mere komplet”.

Således kan kunderne se frem til reality-indhold fra hayu og børneprogrammer fra Oiii.

Centralt i den nye og kommende strategi frem til 2025, ser også ud til at være nyheder og aktualitet, der nu – for alvor – flytter ind på TV2 Play.

Som TV2 formulerer det “sætter TV2 stærkt ind på at sikre Nyhedernes gennemslagskraft, når danskernes sening flytter mod streaming”.

Læs også  2A Media & Mediability ude med god ide

TV2 Play er således på vej til at blive til en “24-timers-nyhedskanal”.

Administrerende direktør, Anne Engdal Stig Christensen forklarer

 -I sammenligning med udenlandske streamingtjenester og danske, kommercielle tjenester har TV2 Play en unik position. Det skyldes vores stærke danske indhold og den puls, som nyheder, aktualitet og live-sport giver TV2 Play, starter hun og fortsætter.

 -TV2s danske indhold er fortsat omdrejningspunktet for udvikling af vores forretning, og public service skal fortsat være vores kendetegn. Også i den streamingverden, vi transformerer TV2 til. TV2 og Play er – og skal fortsat være – noget helt særligt, slutter hun.

TV2s vurderer at seernes vaner ændrer sig så heftigt at 600.000 forlader lineært TV før 2025

I forhold til indhold siger Anne Engdal Stig Christensen videre:

 -Vi skal levere det stærke indhold, danskerne vil købe og se, vi skal være til stede for danskerne dér, hvor de er, og vi skal leve op til brugernes høje forventninger. Vi vil skabe unikke brugeroplevelser på Play, så man hver dag får en personlig TV2-oplevelse. Som bruger skal du opleve, at kurateringen giver dig de bedste live-tilbud inden for nyheder og sport, og at du får oplevelser, du ikke havde regnet med, slutter hun.

Planerne frem til 2025 er med andre ord at TV2 Play skal vokse.

Konkret fra de nuværende 700.000 kunder til 1,3 millioner, hvilket jo vil betyde at 600.000 forbrugere må have flyttet deres “TV forbrug” allerede i 2025, i følge TV2.

Læs også  Apple TV+

En sådan udvikling, dækker dermed – potentielt – over heftige omvæltninger i hele samfundet, og dermed også forbrugernes vaner i forhold til at se TV.

600.000 kunder på 3-4 år, er op imod 200.000 kunder om året, der – formodentligt – helt eller delvist dropper at se lineært TV, for at streame i stedet.

Heldigvis for denne enorme gruppe, står TV2 parat med et identisk produkt, til det de netop har forladt.

Dermed bliver et af de centrale spørgsmål i vækststrategien om en omgang “karbonpapir TV”, så er det som de mange tidligere lineære TV seere leder efter.

Igen.

man må formode at TV2 er parate til at tilpasse deres produkt mens forbrugerne skifter fra lineært TV til AVoD.

Anne Engdal Stig Christensen, fortsætter:

 -TV2 skal fastholde positionen som den største udbyder af dansk indhold og public service. Det mål vil vi nå ved markant vækst på TV2 Play og via en digital fokusering af TV2s forretning, så vi i de kommende år kan levere public service på samme niveau som nu – også selv om forbrugernes tilgang til vores indhold er under stærk forandring, forklarer hun videre.

 -Vi har travlt, meget travlt. Hvis TV2 skal være en stor spiller på streaming, er det nu, vi skal investere offensivt i vækst, fortsætter hun.

Læs også  Det koster 5 procent i Spanien

 -På det traditionelle tv-marked – som altså er klart faldende – står TV2-familien stærkt med en seerandel på over 45 procent. På streamingmarkedet – som er i kraftig vækst – står TV2 for cirka ti procent af forbruget. Derfor er Play-væksten helt afgørende for, at TV2 i fremtiden kan komme bredt ud med sit danske kvalitetsindhold, slutter hun.